På et eller andet tidspunkt rammer overgangsalderen omtrent halvdelen af alle mennesker på jorden. Bare i 2025 vil over en milliard kvinder være i overgangsalderen i løbet at året. Kvinder kan blive ramt af op til 35 forskellige symptomer i en periode, der strækker sig op til to årtier.
Men den teknologi, der kan hjælpe og støtte kvinder i overgangsalderen, er forbavsende fraværende. Hvad skyldes det – og hvad er potentialet i fremtidens femtech-marked?
I den nyeste episode af podcasten ”Blinde Vinkler” undersøger techjournalist Marie Høst, hvorfor sundhedsteknologier til kvinder er så langt bagefter dem til mændene.
Hvad er femtech?
Vanessa Carpenter, stifter af virksomheden Kintsugi Design og Chief Innovation Officer hos virksomheden Gagarin, fortæller, at kvinder historisk set har været underrepræsenterede både i den medicinske forskning og i den teknologiske udvikling. Men – måske i takt med at flere kvinder selv er begyndt at arbejde med tech – er der kommet gang i den branche, man kalder ”femtech”.
Betegnelsen femtech dækker over teknologi, der er rettet mod særligt kvinders sundhed. Det kunne være menstruationstracking eller apps til bækkenbundstræning. Femtech dækker med andre ord over alt fra fertilitet, menstruation og graviditet til overgangsalder. Det er altså teknologier, der kan forbedre kvinder liv.
Efter hun selv gik i tidlig overgangsalder, specialiserede Vanessa Carpenter, sig i ”Menotech”. Det vil sige femtech, som retter sig specifikt mod overgangsalderen.
Potentialet i femtech
Ifølge Vanessa Carpenter er Femtech et yderst undervurderet forretningsområde, der vokser eksponentielt. Hun fortæller:
I 2021 har femtech modtaget omtrent 3 % af den samlede funding til digitale sundhedsteknologier, men ifølge statistikere er femtechområdet vurderet til at være 51 milliarder amerikanske dollars værd på verdensplads.
Om Blinde Vinkler
Podcasten Blinde Vinkler kigger ind i teknologier og videnskab, som forsøger at rette op på skævheder i samfund & teknologi. Du finder alle tre sæsoner af Blinde Vinkler her.
Podcasten er produceret af IT-Branchen og Ingeniørforeningen IDA.