Regeringen har sat et meget ambitiøst klimamål for Danmark, der kræver en omstilling i hele samfundet, og teknologi er en væsentlig del af svaret på den omstilling i alle sektorer.
Drømmen er, at det kan være afsæt for at Danmark og den danske techbranche kan opnå en styrkeposition i forhold til at levere løsninger til resten af verden.
Men hvad skal der til, og hvordan kan vi opnå den ønskede førerposition?
Det skal formand for klimapartnerskab for bl.a. it-sektoren, adm. direktør i KMD Eva Berneke, give regeringen svaret på til april. Men allerede på IT-Branchens årsmøde d. 26.3 vil hun løfte lidt af sløret for, hvilken retning vi skal sætte for en grøn omstilling af it-sektoren.
Tilmeld dig IT-Branchens årsmøde og vær med.
Smart Home, Smart City, Smart Country
Noget af det, som IT-Branchen har spillet ind til partnerskabet er, at Danmark har forudsætningerne for at implementere og eksportere Smart City-løsninger.
Flere danske kommuner er allerede i gang med både at teste og indføre modne Smart City-løsninger, og allerede nu skønnes over 2.300 virksomheder og 17.600 fuldtidsansatte at arbejde med Smart City-løsninger i Danmark. Et tal Damvad Analytics forventer vil stige til op mod 52.800 fuldtidsstillinger i 2025.
Men der er behov for, at løsningerne går fra enkeltstående pilotprojekter og udrulninger i enkelte til byer til at de tages i brug i meget større udstrækning.
En mere samlet dansk satsning på 5G og IoT til Smart Home, Smart Work og Smart City kan bringe os i front som “Smart Country”.
Klimapositive datacentre
Det er ingen hemmelighed, at data bruger meget energi, og at især datacentrene er storforbrugere af el. Faktisk mener Energistyrelsen, at hele 17% af Danmarks elforbrug i 2030 vil gå til drift af datacentre, hvis vi ikke gør tingene anderledes.
DTU peger bl.a. på, at 190.000 husstande på sigt kan varmes op med energi alene fra overskudsvarme. Det skal vi udnytte bedre, end vi gør i dag.
Men som sektor skal vi også skrue op for innovationen. Der er behov for at etablere et bredt samarbejde om et testcenter, så vi kan udvikle det klimavenlige datacenter.
Danmark som grøn pioner
Vær med til IT-Branchens årsmøde, hvor vi stiller skarpt på green tech, fremtidens økosystemer og vækstvirksomheder.
Igen i år vil over 200 topfolk fra branchen mødes til indsigt, debat og netværk. I år kan du bl.a. høre:
- Eva Berneke, adm. dir. KMD og formand for regeringens klimapartnerskab for it.
- Matthias Dalsgaard, stifter af Gomore
- Martin Manniche, CEO, Greenwave Technologies
- David Helgason, co-founder af Unity Technologies.