Fra cyberkrav til konkret handling, der skaber værdi for din virksomhed

Hvordan omsætter I cyberkrav til praksis? Få indsigt i NIS2 og D-mærket, og bliv klogere på, hvordan I prioriterer og dokumenterer jeres arbejde med cybersikkerhed.

Date & Time

Location

Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV

Category

Morgenmøde i Odense: Hvordan dokumenterer I jeres arbejde med cybersikkerhed, når kunder, samarbejdspartnere og lovgivning stiller nye krav? 

For mange virksomheder er udfordringen ikke mangel på ambitioner, men at finde ud af, hvor de skal begynde, hvad de skal prioritere, og hvilken dokumentation ledelsen og kunderne har brug for. 

D-mærket og Odense Robotics inviterer dig derfor til to praksisnære timer om vejen fra krav til handling, der kan sikre din forretningsværdi.

Du møder bl.a. Jens Lindskov Vestergaard fra HOLTEC.DK, der deler konkrete erfaringer med at operationalisere krav fra cyberlovgivning (NIS 2) og arbejdet mod D-mærket – og du introduceres til D-mærkets tilsynsmodel, der kan hjælpe dig med at prioritere indsatser samt udvikle og fastholde arbejdet med sikkerhed over tid. Du møder også Frans Skovholm fra ComplianceLaw, der sætter perspektiv på lovkrav og praktisk compliance.

Du går hjem med:

  • et tydeligere billede af din virksomheds vigtigste krav og cyberrisici
  • inspiration til at omsætte lovgivning og kundekrav til beslutninger og arbejdsgange
  • viden om, hvordan D-mærket kan bruges som praktisk ramme
  • indblik i, hvordan HOLTEC.DK har arbejdet med NIS 2 og grebet processen an med at få D-mærket
  • et konkret næste skridt, som din virksomhed kan arbejde videre med

Den 16. november 2026, kl. 09.00 – 11.00
Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV

Det er gratis at delktage, men tilmelding er påkrævet. Tilmeldingsfrist er den 12. november 2026.

Inden morgenmødet

For at du får mest muligt ud af morgenmødet, anbefaler vi, at du gennemfører D-mærkets Cyber Survey og medbringer rapporten digitalt eller på print. Det er frivilligt, og du bestemmer selv, hvilke oplysninger du ønsker at dele. Undersøgelsen giver dig et klart overblik over din virksomheds arbejde med cybersikkerhed – og den giver dig anbefalinger til det videre arbejde. 

Program

09.00 – 09.10: Velkomst og perspektiver på it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse
v/Tina Højrup Kjær, Odense Robotics

09:10 – 09:30: Hvorfor D-mærket er relevant som fundament for vækst og tillid
v/Mikael Jensen, D-mærket

09:30 – 09:50: Fra lovkrav til praktisk compliance – Beslutninger, prioritering og implementering
v/Frans Skovholm, ComplianceLaw

09:50 – 10:10: HOLTEC.DKs rejse mod D-mærket og NIS 2 – erfaringer og gevinster
v/Jens Lindskov Vestergaard, HOLTEC.DK

10:10 – 10:20: Pause og netværk

10:20 – 10:45: Sådan fungerer D-mærkets tilsynsmodel, og sådan kommer du i gang
v/ Mikael Jensen, D-mærket

10:45 – 10:57: Paneldialog: Hvad betyder cybersikkerhed for forretningen i praksis?
v/alle indlægsholdere

10:57 – 11:00: Opsamling og næste skridt
v/D-mærket og Odense Robotics

Morgenmødet er en del af programmet Cyber Safe Robotics, der er finansieret af Industriens Fond. I samarbejde med Odense robotics.