Kommunal Digital Inspirationsdag: Den store Kulturrevolution

Kom til Kommunal Digital Inspirationsdag sammen med Vejle Kommune

Dato & tidspunkt

Lokation

AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Kommunerne står konstant overfor et krav om effektivisering og udvikling til glæde for borgerne. IT-Branchen ønsker på denne baggrund at styrke dialogen om innovative digitaliseringsprojekter – til fælles glæde og inspiration. Derfor afholder vi løbende Kommunale Digitale Inspirationsdage sammen med kommuner rundt om i Danmark.

Onsdag den 9. oktober 2024 afholder vi sammen med Vejle Kommune en Kommunal Digital Inspirationsdag. Denne gang med temaet Den store Kulturrevolution – sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 8.30 – 14.00
Afholdes hos AI Innovation House, 7100 Vejle


Hvorfor skal du deltage?

Inspirationsdagen er kun for medarbejdere i kommunerne samt de leverandører som er talere på dagen. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

Du kommer til at høre om konkrete it-løsninger på inspirationsdagen. Her skal vi i fællesskab finde de gode løsninger, der kan gøre kommunerne i stand til at omsætte den digitale transformation til at forbedre de kommunale velfærdsydelser. Eller sagt med andre ord. Løsninger, der kan gøre alle kommuner til danmarksmester i at omsætte fremtidens digitale løsninger til værdi for borgerne.