I denne første udgave af CIO Insights har techjournalist Anton Gade-Nielsen fornemt besøg. I studiet sidder nemlig dette års vinder af titlen som Computerworlds Årets CIO, Ann Fogelgren fra GN Group og sidste års vinder Morten Holm Christiansen fra Topsoe. De fortæller om deres transformationsprojekter, som nogle af Danmarks mest visionære CIO’s.
CIO’en skal længere frem i bussen
En CIO ikke længere bare er en ”it-direktør”. Der understreger både Ann Fogelgren og Morten Holm Christiansen. I dagens Danmark er CIO’en blevet en multikunster, der arbejder på alle niveauer i en organisation. Både i toppen af virksomheden og i kælderen: Med it-strategi, forretning og lederskab – og særligt tiltrækning og fastholdelse af dygtige mennesker.
Samtidig har CIO’en fået en anden og større plads i bestyrelsen af virksomhederne end tidligere. Men det gør også, at rollen som CIO er blevet mere kompliceret – simpelthen fordi den kræver flere kompetencer, når rollen bliver bredere. Derfor skal CIO’en ikke længere kun bygge bro til forretningen.
I løbet af de sidste få år, er det sket et skifte, hvor it-teknologierne efterhånden griber ind i enorm stor del af virksomhederne og virksomhedens værdiskabelse, understreger Morten Holm Christiansen. Der er mange af de muligheder, som nutidens teknologi giver, som forretningssiden af virksomheden ikke nødvendigvis forstår til fulde.
Og det er en risiko, hvis de muligheder teknologien giver bliver overset. Derfor må CIO’en i langt højere grad end før på banen og stille sig frem i virksomheden. Det handler ikke bare om at forstå forretningen, men om at være med til at definere den. Ann Fogelgren er enig og understreger, at grænsen mellem IT og forrentningen bliver mere og mere blurred. Spørgsmålet er om it er ved at blive forretning eller er forretning er ved at blive it?
Om CIO Insights
Vil du høre mere? I podcasten CIO Insights tager vi pulsen på de danske CIO’s maskinrum og de digitale forretninger, der former fremtidens Danmark. Podcasten udkommer hver 6. måned. I hvert afsnit interviewer vi medlemmer af IT-Branchens CIO Transformation Board. Podcasten er produceret af IT-Branchen.