Af Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen, cand.scient fysik, matematik og datalogi.
Vi er en digital nation og er verdensmestre i at interagere elektronisk med det offentlige. Vi giver vores mening til kende, sender et hurtigt like, og holder os opdaterede. Og så er vi dygtige til at dele historier og diskutere holdninger på sociale medier.
Det giver både os borgere, men også politikerne, en helt unik mulighed for at komme tættere på hinanden.
Facebook, Twitter og andre sociale medier bliver da også flittigt brugt til at lufte ideer, holdninger og tanker, som så hurtigt bliver kommenteret af andre.
En sund udvikling, der ikke blot øger kvaniteten og dermed også bredden i debatten på godt og ondt, men som også betyder, at argumenter og fakta bliver gennemtestet, fordi der pludseligt sidder flere hundrede mennesker klar til at efterprøve ens udmeldinger.
Et demokrati på steroider
Mængden af informationer, man på et splitsekund bliver præsenteret for og opfordres til at dele, udvikler sig eksplosivt, og fristelsen for at være først, kan være så uimodståelig, at man hurtigt kommer til at dele noget, man ikke burde.
Og netop på den front trænger vi måske til at tage et større ansvar – især vores politikere.
At have modet til at træde et skridt tilbage og lige læse tingene grundigt igennem og få styr på fakta, inden man deler sin uforbeholdne mening med resten af verden.
Dermed ikke sagt at man skal holde op med at ytre sig. Tværtimod. Et stærkt demokrati er netop kendetegnet ved, at alle bruger deres lige ret til at sige deres mening, og det skal vi holde fast i.
Brug de teknologiske muligheder
Sociale medieplatforme får ofte skylden for, at fake news, internet trolls og vælgerpåvirkning stortrives på nettet.
Naturligvis skal SoMe og nyhedsmedier også tage et ansvar, men hvis man sender hele skylden over på platformene og tror, at man med et fingerknips kan sikre, at millioner af brugeres posteringer fra flere milliarder hjemmesider ikke indeholder falske nyheder, ja så er man i bekymrende grad ude af trit med virkeligheden.
Platformene gør i stigende grad en indsats, men fake news kan aldrig helt undgås på sociale medier, for disse medier er netop bygget op om, at man hurtigt og uden filter kan dele sin verdensopfattelse med mange andre.
Men det digitale demokrati kan også trives andre steder. Der findes deciderede interaktive politikplatforme, der på forskellige måder involverer brugere i afstemninger og debat.
I Frankrig kan parlamentets politikere bl.a. på en sådan platform stille forslag via små videoer, som interessenter så inviteres til at give input til. Det mest populære forslag (om biodiversitet) havde f.eks. 9.334 deltagere og over 2.000 kommentarer.
I Madrid forsøger man sig gennem Decide Madrid med crowdsourcing af lovtekster, hvor alle borgere kan foreslå nye love, som der så stemmes om.
Med et kommende folketingsvalg, der i høj grad vil blive ført online, er det derfor mit håb, at politikerne både vil tage et større ansvar for dialogen på sociale medier og samtidigt bruge de mange andre muligheder, som teknologien rent faktisk giver for et sundt og bredt digitalt demokrati.
Ovenstående er et debatindlæg bragt på Altinget under overskriften “Politikerne skal tage mere ansvar for det digitale demokrati“.