Af Freddy Lykke, formand for IT-Branchens udvalg for sundheds-it og adm. direktør i Sirenia.
Der er i disse dage stor debat om organisering af sundhedsvæsenet og om Regionernes fremtid. Flere mener, de skal nedlægges, mens andre er fortaler for at beholde dem.
Men debatten burde slet ikke handle om organisering. Den burde handle om patienterne, og hvordan vi sikrer sammenhæng i sundhedsvæsenet og de bedste sundhedstilbud til borgerne i et moderne og fremtidssikret sundhedsvæsen.
Fokus skal flyttes
Når regeringen om ganske kort tid gennemfører, hvad statsministeren har valgt at kalde ”den største reform af det danske sundhedsvæsen i 10 år”, så vil den store kanin i hatten med stor sikkerhed være de streger, der bliver slået på Danmarkskortet og det efterfølgende rivegilde om, hvordan opgaverne skal fordeles fremover.
Min frygt er, at de oprindelige intentioner med sundhedsreformen bliver glemt i den store øvelse, det er at omorganisere så stort og tungt et område. For ikke at tale om de mange ressourcer der efterfølgende skal puttes i at finde benene i den nye struktur.
Vi ved fra tidligere strukturreformer, at det tager lang tid, før nye organisationer og myndigheder er klar til at kunne levere på de nye opgaver – endsige tænke i udvikling af området.
Jeg håber derfor inderligt, at regeringen vil præsentere en sundhedsreform, der ikke kun fokuserer på organiseringen af sundhedsområdet, men i stedet fokuserer på at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet og ikke mindst binde de mange aktører bedre sammen.
Alt for mange borgere oplever at være kastebold i sundhedsvæsenet og skulle starte forfra, hver gang de møder en ny behandler, hvad enten det er forebyggelse, behandling eller pleje. Den udfordring skal vi have løst, så borgeren vil opleve sin rejse gennem sundhedsvæsenets mange aktører – offentlige såvel som private – som en sammenhængende rejse.
Samtidig skal vi sikre, at sundhedsvæsenet ikke knækker over i takt med at flere og flere borgere tilvælger private sundhedstilbud. Særligt den stigende brug af smartphones, smartwatches mv. skaber en efterspørgsel efter et sundhedsvæsen, der kan reagere på borgernes egne data.
Kan det offentlige ikke det, står der en lang række private aktører på spring. Det skubber til borgernes lige adgang til sundhedstilbud.
Hvis vi skal i mål, kræver det blandt andet et sundhedsvæsen, der er gearet til at satse på de langsigtede incitamenter til at investere i moderniseringen af sundhedsvæsenet.
Det skal være en reform for patienterne. Og det skal være en reform der sikrer de rette prioriteringer for sundhedsvæsenet på langt sigt.
Et sammenhængende sundhedsvæsen er drømmen
Vi ønsker et sundhedsvæsen der hænger sammen – Her er det nemt at foranlediges til at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet ved at skabe færre sektorer og derved færre sektorovergange. Men den bedste sammenhæng skabes ikke nødvendigvis med færre aktører og myndigheder.
Kompleksiteten i sundhedsvæsenet er kommet for at blive, og selv om regionerne skulle forsvinde, vil vi fortsat fremadrettet se en stigning i antallet af sundhedsaktører som fx forsikringsselskaber, privathospitaler og ikke mindst techvirksomheder, der skal tænkes ind i et sammenhængende sundhedsvæsen.
Det er helt afgørende, at vi efterstræber en sammenhæng i sundhedsvæsenet, der omfavner de nye aktører og muligheder. En sådan sammenhæng kan man ikke skabe alene ved at reorganisere de offentlige aktører.
Den nødvendige sammenhæng i sundhedsvæsenet kræver derimod:
- Sammenhængende incitamentsstrukturer. Det skal kunne betale sig for det offentlige at prioritere den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Patienterne må ikke blive kastebolde mellem forskellige sundhedsaktører
- Digital sammenhæng. Borgernes data skal være tilgængelige rundt i det samlede sundhedsvæsenet og understøtte sammenhængende og overskuelige forløb.
- Samlet ansvar for patienterne. Én patientansvarlig bør blandt andet kunne tilbyde patienterne forløb på tværs af sundhedsaktørerne og med udgangspunkt i den enkelte patients behov og ressourcer.
Digital sammenhæng er nøglen
Det er afgørende, at den digitale sammenhæng er tænkt ud over den smalle offentlige kontekst, men også omhandler borgerne selv og deres pårørende.
Borgerne skaber en stigende mængde sundhedsdata om dem selv, og disse data vil få en stigende betydning for behandling og forebyggelse – både for den enkelte borger og for videreudvikling af forebyggelses- og behandlingsmetoder.
Den kommende sundhedsreform bør således også sætte retningen for, hvordan borgernes egne data indgår i de samlede sundhedstilbud, og hvordan disse data opbevares og stilles til rådighed på relevant og sikker vis, så der sikres lighed i sundhedstilbuddene til alle borgere.
Fra min position som repræsentant for IT-Branchen er det naturligt at fremhæve den digitale sammenhæng som afgørende for at komme i mål med en sammenhængsreform på sundhedsområdet.
Organisatorisk sammenhæng behøver ikke betyde én organisation. På samme måde behøver digital sammenhæng heller ikke betyder ét digitalt system.
Det afgørende er, at de digitale systemer kan tale sammen og at data er tilgængelig på en sikker og relevant måde, der understøtter sammenhængende forløb.