I 1956 satte en række forskere sig for at definere et helt nyt felt: Artificial Intelligence eller AI. Deres ambition var at få maskiner til at bruge sprog, skabe abstraktioner, løse menneskelige problemer og forbedre sig selv.

Og for at vise, at de virkelig mente det, satte de hele sommeren af til at fikse det.

Men så nemt skulle det ikke gå. Her over 60 år efter og et par skuffelser klogere, er vi dog måske endelig ved at nå til noget brugbart inden for kunstig intelligens.

Vores mobil kan besvare spørgsmål, neurale netværk kan skabe kunst og et computerprogram har lige lært sig selv spillet Go – og blev verdens bedste til spillet på bare tre dage.

At det først er nu, der er ved at ske noget, skyldes tre ting: Vi har indsamlet umådeligt mange mængder data, processorkraften er blevet stor nok til at kunne knuse disse data og de matematiske modeller er blevet mere avancerede.

Så måske står vi for alvor på tærsklen til en ny tid, hvor computerens kunstige intelligens for alvor kan udfordre menneskets hjerne.

Forskel på svag og stærk AI

Når man taler om kunstig intelligens, er det vigtigt at skelne mellem svag og stærk AI. I dag har vi typisk det, man i fagkredse definerer som svag kunstig intelligens, og som ofte også kaldes Machine Learning.

Det er en intelligens, hvor man i høj grad baserer sig på matematiske modeller, og som hjælper os med at arbejde med big data meget mere effektivt – men stadig begrænset i forhold til de oprindelige tanker fra 1956.

”Den AI vi ser i dag, er typisk meget domænespecifik, hvor computeren får tildelt en række træningsdata som f.eks. en million pokerspil, og den kan så lære pr. eksempel ud fra forudbestemte og klare succeskriterier,” siger Erik David Johnson, der udover sit arbejde som leder af Netcompanys Cognitive Computing afdeling, også er medlem af Sirikommissionen samt cand.it med speciale og forskning i kunstig intelligens.

Deep learning er mere avanceret, men er også grundlæggende baseret på avancerede matematiske modeller. Her udnytter man en bestemt arkitektur kaldet kunstige neurale netværk, når man skal finde mønstre og løsninger ved brug af meget store datasæt.

Stærk kunstig intelligens defineres ofte ved, at maskinen selv kan lære og interagere med og omverdenen på menneskeligt niveau.

Med stærk AI kan computeren ikke bare finde hoved og hale i data, men også selvstændigt sætte egne målsætninger og på egen hånd forholde sig til informationerne i datasættene. Den kan altså selvstændigt og uden supervision træffe afgørelser og definere sine egne delsucceskriterier.

Har kunstig intelligens overhalet mennesket?

Det store spørgsmål er for mange, om den bedste AI i dag er klogere end mennesket? Om computeren træffer bedre beslutninger og agerer mere fejlfrit, end vi mennesker gør? Om vi reelt har udviklet stærk AI?

”Hvis man taler om evnerne til at overskue store datamængder og finde mønstre i disse, så ja. Her er computeren bedre end mennesket. Men ikke hvis man tænker på, om den kan agere selvstændigt. Her er den stadig som en hjælpeløs baby i et mørkt rum, der har brug for input og hjælp til at udvikle sig og lære,” forklarer Erik David Johnson.

Han tror da også, at det vil tage mindst 50 til 100 år, før AI’en reelt overgår mennesket.

Verden er nemlig et rodet og kaotisk sted, hvilket gør det svært for en AI at agere selvstændigt i den. Den skal stadig have hjælp, og nogen skal fortælle den om dens prioriteter og succesmål.

Stort forretningspotentiale i AI

AI er og bliver dog banebrydende allerede i dag, da den tillader os at gøre tingene væsentligt smartere, billigere og hurtigere end tidligere. AI bliver i dag brugt til alt fra kræftforskning og effektive aktieinvesteringer til selvkørende biler og personlige assistenter i hjemmet.

”Toget kører på AI-fronten, og vi har med de mange data, vi har indsamlet i Danmark, en helt unik mulighed for at få en førerposition på området. Så lad os ”take the lead”, og sørge for, at det er os, der definerer udviklingen på det her område – og gør det med omtanke,” udtaler Erik David Johnson.

I 2016 var den globale omsætning indenfor AI på 8,7 mia. kr. I 2020 forventes omsætningen at være på 67 mia. kr. mens den i 2025 vil have passeret 378 mia. kr.

Så en fremtid med et helt enormt vækstpotentiale – og en udvikling som Danmark har gode muligheder for at få del af.

Tidslinjen over kunstig intelligens
1950   – Alan Turing publicerer “Computing machinery and intelligence”, der indleder med sætningen: I propose to consider the question: Can machines think?
1956   – En række forskere bruger for første gang navnet Artificial Intelligence på en workshop på Dartmouth College.
1959   – En forsker på Carnegie Mellon University opfinder et program, der kan løse logiske problemer.
1975   – MYCIN-systemet kan i teorien diagnosticere infektioner og anbefale antibiotika baseret på simple ja/nej spørgsmål.
1989   – NASA’s AutoClass computer opdager af sig selv en række helt nye stjerner.
1994   – Verdens første søgemaskine på internettet lanceres.
1997   – IBM’s Deep Blue slår verdensmesteren Garry Kasparov i skak.
1998   – NASA’s Remote Agent er første autonome program, der kan styre et rumskib.
2002   – Amazon fjerner menneskelige produktanbefalinger til fordel for robotternes.
2007   – Google lancerer Translate – en statistisk oversættelsesmaskine.
2011   – Apple lancerer Siri, en stemmestyret personlig assistent, der kan besvare spørgsmål.
2011   – IBM’s Watson slår to tidligere mestre i Jeopardy.
2012   – Googles førerløse biler navigerer selvstændigt i trafikken.
2017   – Googles AlphaGo lærer spillet Go af sig selv, og bliver verdens bedste på tre dage.
Listen stammer fra New Scientist.