Hvad kan man egentlig bruge computational thinking til?

Vi satte 2 lærerstuderende i stævne for at forklare, hvordan kodning og computational thinking kan bruges til mere, end man lige går og tror.

Hvordan konkretiserer man potentialet i computational thinking, og hvad kan det ellers bruges til?

Det skulle de to lærerstuderende Mathias og Jørgen og medgrundlægger af Coding Pirates, Martin Exner, forsøge at svare på, da de blev sat i stævne hos Unity Technologies, hvor de selv er ved at blive uddannet til at kunne undervise folkeskoleelever i netop dette.

Tankegangen bag computational thinking, der lægger til grund for meget af den kodeundervisning, som de danske skoleelever møder i dag, og er en metode, der med både analyse, kritisk og logisk tænkning løser problemer mere effektivt, og giver en god forståelse for, hvordan en computer behandler data.

”Det handler grundlæggende om at analysere og forstå et problem helt ned i dybden, og i de enkelte dele for at kunne formidle det til en computer. Og den del tror jeg, man kan bruge til rigtigt meget – f.eks. når man skal forstå komplekse sager. Det er f.eks. sådan man regner store matematikstykker ud. Der går man heller ikke i gang med den store beregning fra start, men bryder i stedet udregningen ned i overskuelige elementer,” siger Mathias.

Kan bruges til både sport, matematik og i sprog

Computational thinking kan bruges bredt på mange andre felter, hvor problemer skal løses mere effektivt.

”Man kan bruge den her problemløsningsstrategi til stort set, hvad som helst man møder. Også hvis det f.eks. handler om længdespring. Her kan man også bryde problemstillingen ned i delelementer for, hvordan man i sidste ende kan udføre det perfekte hop,” udtaler Mathias.

Både Mathias og Jørgen kan også se programmeringskompetencen brugt i den naturvidenskabelige metode, hvor man skal forstå et problem og nedbryde det i mindre deleelementer for så at kunne løse dem på forskellige måder.

En vigtig kompetence både med hensyn til dataindsamling og i det at kunne sætte nogle gode hypoteser i forhold til en problemstilling.

”Også i forhold til sprog kan det bruges. En historie er jo også opbygget af små ord, der tilsammen danner en hel fortælling. Men også mere overordnet i de forskellige fortællermetoder, f.eks. berettermodellen, der består at faste dele, der skal spille rigtigt sammen for at give en god samlet fortælling,” forklarer Mathias

Nødvendige kompetencer for fremtiden

At de nye generationer af skolelærere bliver klædt på til at give vores børn en god digital dannelse, var også afgørende for, at de to lærerstuderende valgte det som sidefag på læreruddannelsen.

De er nemlig overbevist om, at kundskaber indenfor it og teknologiforståelse vil være essentiel for at kunne skabe og begå sig i et fremtidigt samfund.

”Vores samfund bygger på udvikling – at vi skal udvikle det, vi har i dag, og blive bedre og bedre. Og det kan man kun blive, hvis man kan finde ud af at skabe noget nyt ud fra nogle givne kriterier,” forklarer Mathias.

”På den måde minder det også om billedkunst, hvor vi giver eleverne måder at male på og se perspektiver på, men hvor det efterfølgende er op til eleverne at være kreative og skabe noget nyt,” tilføjer Jørgen.

Martin er enig: ”Eleverne skal jo være målrettede kreative producenter. Ikke bare små vidensorakler. De skal kunne skabe noget nyt, kreativt og innovativt. Og her er man nødt til at have en teknisk kompetence, før man kan være kreativ med et værktøj. Får du en hammer, søm og nogle planker, så er det ikke sikkert at du kan skabe noget flot med det, hvis du ikke har lært den rette metode.”

”Det er jo ikke alle vores elever, der skal være programmører, men det giver mening at give eleverne et værktøj, som de kan arbejde med problemer i. Og det er programmering et værktøj til. På samme måde giver vi eleverne metoder til at tilgå og løse problemer, om det så er sprog, bagekunst eller et rumskib, du skal have til at flyve,” afslutter Jørgen.

Coding Class

Vejen til at kodning er kommet på skoleskemaet, er bl.a. blevet banet af IT-Branchens initiativ Coding Class, der har samlet kommuner, skoleklasser og erhvervsliv om at give elever værktøjerne til at blive kreativt skabene med it og teknologi.

Et initiativ firmaet bag verdens mest udbredte spilmotor, Unity Technologies, også støtter op omkring, bl.a. igennem undervisning af lærerstuderende.

Du kan læse mere om Coding Class initiativet på IT-Branchens hjemmeside, eller mere om konceptet computational thinking.