Perlende bobler, højt humør, festlig stemning, borgmestervisit og en lille ”kærlig opsang” eller to fra næstformanden i IT-Branchen Fyn. Det er nogle af de ingredienser der skal til for at skabe en festlig, fornøjelig og fantastisk nytårskur i IT-Branchen Fyn.
Kim Sneum, Næstformand i IT-Branchen Fyn og CEO i Umbraco, bød velkommen med et lille tilbageblik på 2022 og løftede sløret for, hvad vi har i vente i IT-Branchen Fyn i 2023. Med en lille ”kærlig opsang” om også at huske at sige ”it” og ikke kun ”robot”, gav han ordet til Odenses Borgmester Peter Rahbæk Juel, som i år holdt Nytårstalen til vores branche.
Se billederne fra nytårskuren
Velbesøgt nytårskur
Der var trængsel i salen for til nytårskuren var der flere gæster, end nogensinde før. Cirka 80 gode medlemmer, samarbejdspartnere og venner af IT-Branchen Fyn slog vejen forbi og bidrog til den festlige stemning.
Der blev snakket, skabt relationer og netværket helt ud i krogene i de smukke omgivelser i de smukke og rå omgivelser i Victoria Dampmøllen, som Olav de Linde havde været så venlige at stille til rådighed til kuren.
I IT-Branchen Fyn glæder vi os til at se jer til nogle af vores gode arrangementer i 2023. Hold jer opdateret på itb.dk/events.