De nominerede til Grunddataprisen er…

Skal vi ud af recessionen, vækste erhvervslivet og komme i mål med den grønne omstilling har grunddata et kæmpe potentiale. Det potentiale sætter vi spot på med Grunddataprisen 2022. Juryen har nu udvalgt tre nominerede.

Med Grunddataprisen hylder IT-Branchen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur innovativ brug af grunddata i digitale løsninger. I august efterlyste vi Danmarks bedste løsninger. Juryen har nu vurderet alle de indstillede projekter og har valgt de bedste tre.

De tre nominerede

e-nettet

e-nettet har med Ejendomsdata 2.0 udvist stor evne til at tænke innovativt. Ejendomsdata 2.0 giver et sikkert grundlag til eksempelvis ejendomsmæglere og pengeinstitutter. Som noget nyt kan man nu også tilgå klimadata og få vigtig viden om klimaets påvirkning af en ejendom.

e-nettet har været særligt innovative i deres samarbejde på tværs af det offentlige og private og i håndteringen af de store samfundsmæssige udfordringer på klimaområdet. Modellen for sektorsamarbejde med det offentlige har stort potentiale til at inspirere andre brancher til at skabe værdi med grunddata. Ejendomsdata 2.0 bidrager med effektiviseringsgevinster for hele finansbranchen. Samtidig giver den en positiv indvirkning på samfundsøkonomien gennem klimahensyn ved ejendomsfinansiering.

Geomatic

Geomatic og segmenteringsmodellen conzoom skiller sig særligt ud med en innovativ anvendelse af data på tværs af det offentlige og private. Ved hjælp af blandt andet grunddata har Geomatic udviklet et avanceret analyseredskab som er letanvendeligt for både virksomheder, interesseorganisationer og offentlige myndigheder.

conzoom inddeler og beskriver husstande og deres beboere som forbrugere og segmenter. En analyse, der giver stor værdi, når vi skal forstå menneskers behov og adfærd og målrette salg og interessevaretagelse mod relevante husstande. Redskabet har væsentligt potentiale til at skabe merværdi på tværs af brancher og sektorer.

Resights

På bare to år har Resights formået at skabe en sund virksomhed i markedet for adgang til offentlige data – et marked med hård konkurrence. Resights beundringsværdige værktøj for udstilling af data har betydet, at man på imponerende kort tid har opnået stor vækst. Det er blandt andet sket ved hjælp af innovativ anvendelse af grunddata.

Særligt kombinationen af både data om selskaber og ejendomsdata er nytænkende. Denne løsning gør, at dataplatformen især er populær blandt investorer og ejendomsudviklere, men også har et væsentligt potentiale for at blive udbredt til andre sektorer.

Kriterier for nominering

Udvælgelsen af de nominerede er sket på baggrund af tre kriterier i prioriteret rækkefølge:

Juryen består af

  • Kristian Møller (direktør, SDFI)
  • Natasha Friis Saxberg (administrerende direktør, IT-Branchen)
  • Pernille Kræmmergaard (direktør, DI2X)

Du kan stadig nå at komme med til Danmarks Data

Grunddataprisen overrækkes på konferencen Danmarks Data 26. oktober på Statens Naturhistoriske Museum. På konferencen diskuterer vi, hvordan vi skabe bedre vilkår for anvendelse af de mange offentlige data, og hvordan vi sikrer at udstilling af offentlige data fører til bedre digitale løsninger og innovation.

Det er gratis for alle at deltage på konferencen. Læs mere og tilmeld dig her.

Hvad er grunddata?

Grunddata er data om eksempelvis personer, virksomheder, fast ejendom, adresser og geografi. Alle data er tilgængelige for myndigheder, virksomheder og borgere via Datafordeleren. Hos Datafordeleren kan du få adgang til sammenhængende grunddata fra over 500 forskellige tjenester, som offentlige registre fremlægger. Læs mere om grunddata på datafordeler.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *