Data er et centralt omdrejningspunkt for de mange tiltag i digitaliseringsstrategien, som regeringen har lanceret de seneste måneder. Data skal sikre bedre sammenhæng i den offentlige sektor, fremtidssikre vores sundhedsvæsen, skabe innovation og vækst i de danske virksomheder og være drivkraften i den grønne omstilling.
Vi vil på konferencen stille skarpt på de mange nye initiativer, der skal sikre udviklingen i datagrundlaget for den danske digitalisering, og vi debatterer, hvad der skal til for, at satsningen bliver en succes.
Hvad er potentialet i bedre dataanvendelse og dataadgang? Er adgangen til data god nok? Har virksomhederne et godt nok kendskab til, hvor og hvordan de kan tilgå data? Hvordan kan vi få flere til at udvikle nye databaserede løsninger?
På konferencen vil vi endvidere uddele Grunddataprisen, der er en nyindstiftet pris fra SDFI og IT-Branchen med henblik på at fremme gode idéer til at bruge grunddata i digitale løsninger.
Læs mere om tildelingskriterier og frist for indstilling her
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet og du kan allerede tilmelde dig nu.
Onsdag den 26. oktober 2022, kl. 13.30 – 17.00
Naturhistorisk Museum – Auditoriet og Kirkeby Rotunden
Øster Voldgade 5-7, 1350 København K
PROGRAM |
13.30: Velkomst Michael Wätjen, CCO og Partner i Nine samt formand for IT-Branchens Policy Board for offentlig digitalisering |
13.35: Hvor ligger de store potentialer i øget dataanvendelse Lars Bonde, Data Science Ekspert, KPMG |
14.05: Hvordan skaber vi rammer for innovation med Danmarks Data? Pernille Kræmmergaard, direktør, Di2X |
14.35: Coops anvendelse af data som en driver i den grønne omstilling Lars Ole Dybdal, CIO, COOP Danmark |
15.05: Pause & netværk |
15.30: Paneldebat: Hvordan får vi flere vindere med Danmarks Data? Nils Mulvad, Partner og CEO, Kaas & Mulvad Malene Østergaard Sørensen, VP Information Management, Atea Hans Christian Jelstrup, vicedirektør, ATP |
16.10: Overrækkelse af Grunddataprisen 2022 Natasha Friis Saxberg, adm. direktør IT-Branchen |
16.20: Interview med vinderen af Grunddataprisen 2022 Pernille Kræmmergaard, direktør, Di2X |
16.30: Opsamling og fejring af prisvinderen Michael Wätjen, CCO og Partner i Nine samt formand for IT-Branchens Policy Board for offentlig digitalisering Natasha Friis Saxberg, adm. direktør IT-Branchen |
