Danmark er anerkendt for at være et af de lande, der er længst fremme når det gælder offentlig digitalisering. Det skyldes blandt andet en strategisk og ambitiøs satsning på digitale løsninger gennem mange år.
Særligt i 00’erne kom der godt gang i digitaliseringen som følge af de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, der satte barren højt og holdt det offentlige op på digitale målsætninger og bølgeplaner.
Trods Danmarks historisk stærke position, er der dog fortsat brug for et ambitiøst fokus på digitalisering i fremtiden.
”Selvom Danmark er langt fremme når det gælder digitalisering, må vi ikke bare læne os tilbage. Det er afgørende, at vi holder momentum på den offentlige digitalisering og bruger vores nuværende position til fortsat at satse ambitiøst på digitalisering i fremtiden, ” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Nytænkning er nødvendigt
Med udløb af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i 2020, er det igen i år blevet tid til at regeringen, kommunerne og regionerne sætter sig sammen og lægger en ny plan for den fremtidige fællesoffentlige digitalisering.
Det fællesoffentlige digitaliseringsarbejde er en væsentlig faktor i forhold til at skabe et højt ambitionsniveau, men har til tider også været en tung og knap så fleksibel måde at drive den fællesoffentlige digitalisering på.
”Jeg håber, at man i år vil benytte forhandlingerne til ikke blot at kigge på nye initiativer, men også genbesøge den måde man arbejder med fællesoffentlig digitalisering på. 4-årsplaner i en digital virkelighed der bevæger sig med lynets hast kan hurtigt blive en udfordring,” udtaler Natasha.
F.eks. blev NemID besluttet i 2007 i og en tid før smartphones. Da den var færdigudviklet i 2010, var smartphones godt på vej til at blive allemandseje, men vi fik først en mobil NemID 8 år efter. Og først i marts i år overhalede anvendelse af mobil-NemID for første gang brugen af papkort.
Målrettethed med fleksibilitet er vejen frem
At bruge en mere agil model til at drive det fællesoffentlige digitaliseringsarbejde vil give mulighed for at justere og omprioritere undervejs. Men det er afgørende, at der samtidig holdes fast i det høje og langsigtede ambitionsniveau med flerårige forpligtende målsætninger, der kan sikre, at den offentlige sektor har økonomien, ressourcerne og den politiske opbakning til at gennemføre den digitale omstilling.
”Jeg så gerne, at man fra fællesoffentlig side turde sikre ambitionsniveauet ved at lade sig måle på de ønskede effekter af øget digitalisering – effekter som ikke kun omhandler økonomi, men også f.eks. serviceniveau, tillid, lighed, gennemsigtighed og sammenhæng” udtaler Natasha og slutter:
”På den måde vil vi ikke blot kunne sikre en politisk og økonomisk opbakning til de digitale projekter, men også at fokus holdes på, at den fællesoffentlige digitalisering skal give værdi for borgere, virksomheder og de offentligt ansatte”.