Nem og gratis adgang til juridisk rådgivning og IT-standardkontrakter

Som medlem af IT-Branchen får din virksomhed mange fordele. Kontraktportalen er en af dem.

Hos IT-branchen har vi oplevet en stigende efterspørgsel fra vores medlemsvirksomheder på relevante standardkontrakter og andre juridiske dokumenter.

Det skyldes, at virksomhederne ønsker at være klædt bedst muligt på, når de går ind i forhandlinger med kunder, nye medarbejdere eller underleverandører.

Ved brug af Kontraktportalen kan du både spare mange penge og tid, men den kan også hjælpe dig med at tjene endnu flere penge. I denne artikel vil vi komme nærmere ind på, hvordan kontraktportalen virker og hvorfor den kan gavne din forretning.

Information om gratis rådgivning

Udover din gratis adgang til Kontraktportalen, har du som medlem også adgang til at få juridisk rådgivning, som kan spare dig for retssager, advokatudgifter og ubehagelige overraskelser.

IT-Branchen tilbyder to forskellige rådgivningskanaler. Begge organisationer rådgiver om generelle juridiske forhold. Det kan særligt være en fordel, hvis den ene organisation har interessekonflikt i sagen.

Download og tilpas standardkontrakter

IT-Branchen har i samarbejde med DAHL Advokatpartnerselskab og Contractbook bygget en Kontraktportal til IT-Branchens medlemmer, hvor de gratis kan gå ind og downloade en lang række standardkontrakter.

I en undersøgelse foretaget af IT-Branchen i 2022 var resultatet, at 74,2% af de danske virksomheder dagligt benytter sig af de omkring 2.000 freelancere, der findes i branchen.

En af de mest brugte kontrakter er netop også kontrakten vedr. freelancere – Konsulentaftale (DK). Direktør for forretning og medlemsservice i IT-Branchen, Bjørn Borre, fortæller:

Mange af vores mindre medlemmer sparer mange penge ved at benytte sig af vores Kontraktportal, da en stor del af de kontrakter, de har brug for i deres dagligdag, ligger derinde til gratis brug. Så de sparer hurtigt 10.000 – 20.000 kr. ved ikke selv at skulle hyre en advokat til at udarbejde disse fra bunden.

Freelancekontrakten er bygget sådan op, at man blot går ind og besvarer en række spørgsmål om f.eks. freelancerens virksomhedsdata, priser, betaling mv., hvorefter den færdige kontrakt bliver udarbejdet elektronisk og er klar til underskrivelse.

Ingen virksomheder er ens, og derfor kan I på Kontraktportalen skræddersy jeres kontrakter, så de bliver tilpasset til netop jeres situation – samtidig med at de følger branchens standarder.

I tilpasser ganske enkelt kontrakterne ved at besvare simple spørgsmål i forhold til de enkelte sektioner i kontrakten. Derefter bliver kontrakten tilpasset netop dine svar og ønsker, så I ender ud med en kontrakt, der er udformet til jeres specifikke behov.

Skræddersyet juridiske events for efteråret

Hos IT-Branchen tilbyder vi året rundt mange events, som styrker dig i de juridiske aspekter af virksomhedsdriften.

Kom eksempelvis med, når vi d. 13. september 2023 skal høre mere om kontraktens værktøjer til sikring af god økonomi i projektsamarbejde. Her vil du få en række gode råd til en mere proaktiv adfærd – uden at det koster på samarbejdsklimaet.

Derudover skal vi senere have et bedre indblik i, hvordan man som it-leverandør står bedst rustet, når man skal håndtere samarbejdspartnere med økonomiske vanskeligheder.

Lyder det som noget for dig? Så skynd dig ind at tilmelde dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *