Efter Michael Fly Pedersen var færdiguddannet som maskiningeniør, gik han ledig i syv år. Men det viste sig, at udfordringer blev vendt til fordele, da han landede sit første job.
“Hvorfor har du skrevet de her ansøgninger?”. Sådan lød spørgsmålet fra kommunen, da Michael Fly Pedersen endnu en gang blev kastet ud i en omgang jobansøgning af sin kommune efter syv år som jobsøgende.
Det var et deprimerende spørgsmål for Michael, for han vidste godt, at et eller andet ikke helt var, som det skulle være. Han var blevet diagnosticeret med Aspergers, men alligevel var der en forventning om, at løsningen på hans lediggang blot var flere ansøgninger.

“Jeg kunne næsten ikke navigere arbejdsmarkedet,” fortæller han: “Jeg fik slet ikke noget hjælp fra kommunen, og jeg blev bare sendt fra det ene til det andet sted.”
Jobsøgningen gav ikke pote. Michael skrev ansøgninger, som ikke matchede hans profil, for han havde ikke redskaberne til at læse opslagene og forstå de krav, som stillingerne efterspurgte.
Han kunne simpelthen ikke læse “mellem linjerne”, som han forklarer det: “Jeg gik jo helt ned, fordi jeg skulle læse nogle ting, som jeg ikke kunne, for at få et job.”
Men heldigvis ender historien ikke her. For selvom Michaels aspergers-diagnose umiddelbart spændte ben for ham i jagten på et arbejde, så åbnede den alligevel døren til et givende arbejdsliv i sidste ende.
Fra ulempe til fordel
For Michaels vedkommende krævede det blot lidt hjælp at komme ud over stepperne. Den hjælp fik han af Specialisterne, et konsulentfirma, der specialiserer sig i at finde, udvikle og matche talenter og virksomheder. Talenter, der – ligesom Michael – har fået en diagnose. Som Specialisterne selv beskriver det, bygger de “broer, der forbinder talenter med autisme og behovet for kvalificeret arbejdskraft”.
Diagnosen behøver ikke nødvendigvis at være autisme eller Aspergers, men kan for eksempel også være ADHD. Fælles for diagnoserne er, at de ikke ses som ulemper, men derimod skjulte talenter med et stort potentiale, der blot skal låses op for.
Da Specialisterne tog hånd om Michael, tog det for alvor fart. “Jeg brugte jo to år i ventetid for at få min diagnose,” siger han. “Specialisterne havde en mønstergenkendelse-test, der tog 15 minutter, og allerede der kunne man se tydelige tegn på, at det var den her diagnose, jeg havde.”
Forløbet i Specialisterne Academy, et 12-ugers jobrettet kursus, var med til at udvikle og fremhæve Michaels unikke kvalifikationer og afdække, hvordan han skiller sig ud fra andre profiler.
Kurset matcher IT- og Tech-talenter med virksomheder, der har behov for netop deres kompetencer. For Michael viste det sig, at der var et firma, der efterspurgte præcis hans specifikke kvalifikationer, hvilket banede vejen for hans karriere.
Det skjulte talent
I dag arbejder Michael hos NNE, Novo Nordisk Engineering, hvor han har været ansat i et halvt år efter en onboarding, hvis formål var at tilvænne ham til en arbejdsplads med forventninger og klare opgaver.
Selvom onboardingen skulle forløbe over en længere periode, så gik der dog kun to uger, inden matchet mellem Michael og NNE allerede begyndte at vise lovende takter. Processen afslørede nemlig endnu et skjult talent i form af Michaels særlige evne til at spotte mønstre, som andre slet ikke ænser.
“Det gik ret hurtigt for mig. Jeg søger i dokumenter og komponentlister for at lave nogle sammenligninger,” siger Michael om sin opstart, hvor han allerede efter to uger så en mulighed for at effektivisere nogle opgaver: “Så siger jeg ret hurtigt, at det her kan vi jo automatisere.”
Netop derfor er Michaels nuværende opgaver også programmering og automatisering, selvom han oprindeligt blev ansat i NNE som maskiningeniør. “Jeg kom ind som mechanical engineer, men sidder nu og programmerer, fordi jeg kan se alle mulige ting, som vi kan automatisere,” siger han: “Det er jo en styrke.”
Michael fortæller, at han har fået forholdsvis frie tøjler under onboardingen, og at der har været stor tillid til ham, hvilket har været en del af succesen omkring hans start hos NNE.
Drop fordommene og vær åben
En af de måder Michael blev fejlfortolket på til hans jobsamtaler var, at han fremstod doven eller låst til en bestemt fysisk placering i landet: ”De havde en fuldstændig anden opfattelse af mig. Jeg endte f.eks. med at flytte fra Aalborg til Kalundborg på tre uger, da jeg fik jobbet i NNE,” forklarer han: ”Alle de fordomme folk havde om en med en diagnose, de passede jo slet ikke”.
Derfor understreger Michael, at der ikke kommer noget godt ud af det, hvis arbejdspladser forfalder til stereotypiske opfattelser af neurodivergente eller er af den opfattelse, at man skal håndtere dem med fløjlshandskerne på.
“Man skal ikke sætte nogen i bås, ligegyldigt hvilken diagnose de har,” afslutter han og tilføjer, at det er helt okay som arbejdsplads og kollega at være nysgerrige og stille spørgsmål: “Jeg kan godt sige til, hvis der bliver spurgt ind til noget, som jeg ikke bryder mig om.”