3½ digitale lovforslag er udsat pga. valget

Lovforslag om henholdsvis afskrivning af softwarefradrag, kunstig intelligens og digital infrastruktur er nu sat på pause og må vente på et nyt Folketing.

Billede af stopknap

Udskrivelsen af folketingsvalget betyder, at Folketingets lovarbejde formelt set går i stå. Alle lovforslag, som endnu ikke er færdigbehandlet i Folketinget, bortfalder automatisk.

For IT-Branchen betyder det, at behandlingen af flere centrale digitale dagsordener nu afventer den kommende regerings og det nye folketings prioriteringer.

3½ vigtige tech lovforslag er sat i bero

Blandt de mange sager, der nu bliver henlagt, finder vi tre lovforslag, som erhvervslivet og IT-Branchen har holdt skarpt øje med.

Fradrag på softwareudvikling (L125)
Lovforslag L125 havde til formål at genindføre virksomhedernes muligheder for at afskrive deres lønudgifter til udvikling af software. Forslaget skulle gøre det mere attraktivt for tech-iværksættere og virksomheder at investere i digital udvikling og innovation i Danmark, særligt i iværksættervirksomheders sårbare udviklingsfase.

Lovforslaget var også udformet, så de nye afskrivningsregler kunne gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2025.

Bedre skattemæssige rammer for softwareudvikling er et område, som IT-Branchen aktivt har forsøgt at forbedre, da det har direkte betydning for investeringer i nye digitale løsninger og produkter. Vi følger derfor op på, om lovforslaget genfremsættes af en ny regering.

Er du i tvivl om, hvad denne usikkerhed betyder for dig og din virksomhed, kan du med fordel læse HortenDahls artikel om ”Afskrivning af omkostninger til softwareudvikling”.

Som medlem af IT-Branchen har du også altid mulighed for at kontakte HortenDahl direkte via ITBlegal@hortendahl.dk eller 88 91 91 00 – De er altid klar til at yde juridisk rådgivningshjælp for vores medlemmer.

Nationale regler til AI-forordningen (L111)
EU har vedtaget en fælleseuropæisk forordning om kunstig intelligens – den såkaldte AI Act – som pålægger en række krav til virksomheder og myndigheder, der anvender AI-systemer.

L111 er det danske implementeringslovforslag, som skal fastlægge supplerende nationale bestemmelser, herunder udpege kompetente tilsynsmyndigheder og fastlægge sanktioner for overtrædelse af forordningen.

Lovforslaget er helt centralt for at sikre en effektiv implementering af AI-forordningen og skabe klarhed for virksomheder, der udvikler eller anvender AI-løsninger.

IT-Branchen har indgivet sit høringssvar til dette lovforslag, inden valget blev udskrevet, og vi vil naturligvis følge op, når det nye Folketing er valgt.

Fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (L85)
Lovforslag L85 handler om rammerne for fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet som f.eks. adgang til rør, master og anden infrastruktur.

Formålet er at gøre udrulning af mobil‑ og bredbåndsnet hurtigere og billigere ved at fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur, koordinering af anlægsarbejder og mere ensartede tilladelsesprocedurer.

På den måde er lovforslaget centralt for udrulningen af højhastighedsnet og den fortsatte digitalisering af samfundet, hvilket er særligt relevant i en tid, hvor både 5G-udbygning og fiber til private husstande er højt på den politiske dagsorden.

Udkast til forslag til lov om udvikling og anvendelse af AI-systemer i det offentlige
En sidste væsentlig ting, som blev sat i bero, er forslaget til lov om udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger i den offentlige forvaltning.

Lovforslaget skal gøre det lettere og mere sikkert for kommuner, regioner og staten at bruge AI-løsninger i deres daglige arbejde ved at fjerne juridisk usikkerhed om behandlingen af personoplysninger.

Her nåede IT-Branchen at afgive høringssvar, lige inden valget blev udskrevet, men selve lovforslaget nåede ikke at blive fremsat.

Hvad sker der nu?

At et lovforslag bortfalder, betyder ikke nødvendigvis, at det ikke bliver vedtaget på et senere tidspunkt.

Når et nyt Folketing er valgt og en ny regering er dannet, begynder en ny parlamentarisk samling. Lovforslag, der er bortfaldet pga. valget, skal derfor formelt genfremsættes og lovbehandles i det nyvalgte Folketing.

Hvis det politiske flertal skifter markant, kan visse forslag blive skrottet helt eller omskrevet fra bunden.

For erhvervslivet betyder det en periode med usikkerhed, hvor man må vente på, at det politiske støv lægger sig, før man ved, hvilke rammevilkår der gælder for fremtidens softwareudvikling og brug af AI.

Da L111 og L85 bunder i EU-forpligtelser, er det dog meget sandsynligt, at de dukker op på dagsordenen igen hurtigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *