Joachim B. Olsen blev mandag den 29. januar hentet ved sin bopæl i Gladsaxe for, sammen med IT-Branchen, at tage på roadtrip ud at besøge tre danske it-virksomheder i den Københavnske omegn. En tur der både gav indblik i potentiale og muligheder, men også i de udfordringer som branchen møder.
Manglende udbud kvæler vækst og innovation
Dagen startede hos brødrene Stig og Allan Bendix, der står bag Itavis. Her fik erhvervs- og it-ordføreren historien om virksomhedens rejse fra opstart i 2001 til i dag, hvor de både hjælper andre virksomheder og offentlige institutioner med it-serviceydelser indenfor outsourcing og cloud.
Her kunne de fortælle om de udfordringer, de møder, f.eks. når det offentlige, over en kam, vælger at hjemtage driftsløsninger til eget hus i stedet for at gå i udbud og understøtte en fri og sund konkurrence. Det har betydet, at virksomheder som Itavis står magtesløse tilbage på perronen.
Erstatningsansvar påvirker konkurrencen gennem bagdøren
Hos NNIT blev Joachim B. Olsen introduceret for en af Danmarks største it-leverandører, som gav et indblik i de mange kvalitetskrav til virksomheden, der håndterer it og data for blandt andet Novo Nordisk, Danske Bank, Dansk Flygtningehjælp og Digitaliseringsstyrelsen.
Her fik han også en klar melding om en følgevirkning af det ubegrænsede erstatningsansvar, som er ved at snige sig ind i kølvandet på persondataforordningen.
Forordningen åbner nemlig op for, at it-virksomheder ved selv simple fejl kan blive erstatningsansvarlig for beløb, der ligger langt højere end selve kontraktsummen. Og dette kan betyde, at leverandører med mere fokus på kvalitet og mindre appetit på risiko ender med at trække sig fra feltet.
”Det virker ikke til at konsekvenserne af det ubegrænsede ansvar er tænkt igennem. Det har aldrig været intentionen at flytte konkurrencen over på risikovillighed frem for ydelse og kvalitet”.
Udtalte Joachim B. Olsen.
Det offentlige begrænser virksomheders chance for eksport
Frokosten blev spist i smukke omgivelser hos Edora på Charlottenlund Slot, der i mange år har leveret løsninger til effektivisering af staten, regionerne og kommunerne.
Hos Edora blev der bl.a. drøftet det offentliges appetit på at sikre sig de intellektuelle rettigheder, også kaldet IP-rettighederne, selvom behovet måske kun var brugerrettighederne.
Når en virksomhed som Edora ikke selv har IP-rettighederne til det, de udvikler, forhindrer det dem i at videreudvikle og eksempelvis eksportere deres løsning til andre lande. Følgerne er dermed beklagelige, da det kan ende med at spænde ben for et potentielt dansk eksport eventyr.