AI-gevinsten lader vente på sig i mange virksomheder

Selvom 71% af virksomhederne i dag benytter sig af kunstig intelligens, er medarbejderne overladt til sig selv, når det handler om at lære at bruge AI rigtigt. Det går ud over vækst, produktivitet, kvalitet og medarbejdertilfredshed.

AI-gevinsten lader vente på sig i mange virksomheder

Resultaterne taler egentligt for sig selv.

Ifølge en analyse fra Boston Consulting Group, hvor man har spurgt 13.000 medarbejdere i forskellige virksomheder, fortæller mere end halvdelen, at de pga. kunstig intelligens sparer fem timers arbejde om ugen. Ekstra tid som de bruger på at løse flere opgaver (41%), påtage sig nye opgaver (39%) eksperimentere med AI (38%), arbejde med strategiske opgaver (38%) eller slutte arbejdsdagen tidligere (35%).

”Brugen af AI kan være med til at forbedre virksomhedens resultater markant. Vi kan se, at produktiviteten øges, kvaliteten i f.eks. kundedialogen bliver bedre og medarbejdernes kompetencer og tilfredshed stiger. Men det er ikke nok bare at stille AI’erne til rådighed. Der er vigtigt, at der sættes tid af til træning og implementering,” udtaler Bent Dalager.

Medarbejdere, der har modtaget AI-træning, løfter ifølge KPMG produktiviteten med op til 22%, øger kvaliteten af deres arbejde med 40% samtidig med at medarbejdertilfredsheden stiger med 43%.

Desværre har blot 28% af medarbejderne og 30% af lederne modtaget AI-træning, hvilket gør, at ganske få i virksomheden høster gevinsten ved at bruge kunstig intelligens.

”Brugen af AI kan være med til at forbedre virksomhedens resultater markant. Vi kan se, at produktiviteten øges, kvaliteten i f.eks. kundedialogen bliver bedre og medarbejdernes kompetencer og tilfredshed stiger. Men det er ikke nok bare at stille AI’erne til rådighed. Der er vigtigt, at der sættes tid af til træning og implementering,” udtaler Bent Dalager.

Han oplever, at AI-løsningerne hurtigt kommer i luften ude i virksomheder, men at de efterfølgende bliver anvendt i forbløffende lav grad. Ofte fordi man antager, at bare adgangen til en AI-løsning er nok til at få folk i gang. Men man sætter ikke tid af til systematisk at få integreret selve brugen af kunstig intelligens i hverdagen, og derfor ser man typisk også en faldende brug af systemerne over tid.

”Medarbejdere har for travlt i hverdagen til at tage sig tid til at tage AI rigtigt i brug. De venter lige til næste uge, hvor de tror, der er mere tid til at sætte sig ind i det, og når næste uge kommer, skydes det til næste måned for derefter reelt at gå i glemmebogen.”

For at få den bedste effekt ud af sine løsninger, foreslår Bent Dalager, at man sætter implementeringen i system ved at:

  1. Give fri adgang til AI-løsninger. Etabler og tilbyd en eller flere sikre AI-løsninger, så ledelsen viser, at det er helt i orden, ja forventet, at medarbejderne bruger kunstig intelligens i hverdagen.
  2. Sørge for AI-uddannelse. Sørge for uddannelse af medarbejderen i brugen af løsningen og i de retningslinjer, som virksomheden har etableret angående brugen af AI.
  3. Analysere ens arbejdsopgaver. Medarbejderen identificerer, hvad det daglige arbejde egentlig består i. Hvor meget tid går der på at finde information frem? Hvad er det for information? Hvor meget af dagen går på at bearbejde information? Alle disse opgavetyper er oplagte at anvende AI til.
  4. Gøre AI til dagligdag. Udvælg en eller to af de mest oplagte opgaver og brug konsekvent kunstig intelligens til at løse dem hver eneste dag i mindst tre måneder.
  5. Dele og bruge ens erfaringer. Etablere brugergrupper på tværs af organisationen, så man deler erfaringer og tips med hinanden ligesom den enkelte medarbejder skal føre logbog over de frem- eller tilbageskridt som sker, samt hvor meget produktivitet, kvalitet og arbejdsglæden øges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *