Har du været til nok arrangementer i grå mødelokaler, deltaget i rigeligt af biografopstillede events og oplevet alt for mange og lange PowerPoint præsentationer? Så var det måske en ide at prøve nogle af vores netværksevents.
Selvom vi naturligvis stadig holder masser af spændende og relevante arrangementer i ”grå” mødelokaler og med en god del PowerPoints slides, behøver ikke alle faglige netværksmøder at være skåret efter samme læst.
I hvert fald ikke hvis man er medlem af IT-Branchen.
Hvorfor ikke holde dit næste netværksarrangement gående hen over toppen af den gamle Lillebæltsbro, kørende på en eMountainbike gennem skoven, susende afsted i en racerbil eller på vej ned a de sneklædte pister på ski?
Eller måske mens du er godt i gang med at kaste en velplaceret granat efter en konkurrent eller kollega?
Tag med på eMountainbiketur
Få en uforglemmelig dag sammen med IT-Branchen og bliv guidet rundt i Hareskoven på Sjælland, gennem Mols Bjerge eller i Kongshøj Skov ved Aalborg.
Det kan være stærkt vanedannende, og der er risiko for at blive beskidt, men også at du får et kæmpe smil på læberne.
Bridgewalking over den gamle Lillebæltsbro
Vil du prøve noget helt unikt, starter vi ca. 60 meter over havet, når vi tager på en fælles tur over den gamle Lillebæltsbro på gåben.
Med udsigt over smukke Lillebælt og Jylland skaber vi rammerne for, at du kan møde både nye og kendte relationer i IT-Branchen. Vi runder nemlig oplevelsen på broen af med en god middag på Hotel Sixtus, som ligger helt ned til vandkanten i Lillebælt.
Supremacy 2023 (Det ik’ for sjov)
Så er det igen blevet tid til IT-Branchens hyggelige Counter-Strike-turnering, hvor it-virksomheder dyster om vel nok it-branchens mest ærefulde titel og ikke mindst håneret.
Skynd dig at tilmeld jeres hold og få en fantastisk dag på Astralis Nexus lige ved Tivoli sammen med en masse andre skydegale folk fra branchen.
Raceday
Vi gentager succesen og afholder igen IT-Branchens Raceday! Kom med IT-Branchen ud på Jyllandsringen, hvor du får en unik mulighed for at lære din bil bedre at kende og kan prøve dens grænser helt af.
IT-Branchen i Alperne
Hvem drømmer ikke om at kunne tage et par dage ud af vinterens mørke og komme sydpå. At sætte et par fridage ind i den eller travle kalender og spænde skiene eller snowboardet på og nyde en fantastisk miniferie med en række gode kollegaer fra branchen?
Som noget helt nyt arrangerer IT-Branchen også en medlemsskitur i 2024, hvor du vil få tre hele og uforglemmelige skidage sammen med resten af dine kollegaer fra it-branchen.
Skriv til Lotte Arentoft, lar@itb.dk, hvis du kunne være nysgerrig på at høre mere om skiferien.
Har du selv en ide til et sjovt eller anderledes event, hører vi altid gerne fra dig!