Raceday 2023: Racerkører for en stund

Kom med når IT-Branchen endnu engang giver den gas på Danmarks største racerbane!

Dato & tidspunkt

Lokation

FDM Jyllandsringen i Silkeborg

Vi gentager succesen og afholder IT-Branchens Raceday! Denne gang som racerkører for en stund!

Racerkører for en stund starter med, at du får en grundig instruktion i banens ideallinjer, sikkerhed, flagsignaler, regler og ansvar, ligesom teknikken i racerbilen bliver gennemgået. Herefter bliver du fuldt påklædt til kørslen på banen med køredragt, hjelm og racersko. Og så går det ellers løs på banen, hvor du sætter dig bag rattet i din helt egen Scirocco Racer. De første omgange køres efter en pacecar, som viser teknikken og ideallinjerne på banen.

De næste omgange får du selv lov til at give fuld gas og mærke udfordringerne ved at være racerkører.

Efter denne fantastiske oplevelse får de hurtigste racerkørere en tur med en erfaren racerkører bag rattet. Du bliver passager i en åben, to-sædet Peugeot Spider og så går det ellers i fuld fart rundt på banen.

Til slut får vi lov til at afprøve vores egne biler på banen. Det kommer til at gå stærkt…….rigtig stærkt!

Porsche Århus kommer med deres nyeste Porsche modeller som kan afprøves i pauserne og hele dagen igennem. De har i vanlig stil medtaget en række præmier til de racerkørere der gør sig bemærket.

Det bliver en dag med inspirerende indlæg fra Semler, duften af brændt dæk, biler fra øverste hylde og kompetent personale der kan fortælle om bilernes specifikationer, historie og kapacitet og ikke mindst netværk af den bedste slags.  

Det koster kr. 700,- ekskl. moms pr. person at deltage som dækker hele Raceday. Der er begrænsede pladser og tilmelding er påkrævet. Der kan max deltage 1 personer per virksomhed.

IT-Branchen afholder Raceday 2023
Onsdag den 31. maj 2023 på FDM Jyllandsringen i Silkeborg

Raceday er udsolgt. Skriv en mail til dmk@itb.dk, hvis du vil på venteliste.


PROGRAM

11.30 – 12.00
Ankomst, mad og drikkelse

12.00 – 13.00
Semler Gruppens digitale transformation – øget selvbetjening og kundevendte løsninger
Indlæg v/ Morten Rye Christensen, VP Infrastructure & Operations, Semler IT & Anna Ditte Ernø-Heising, Solution Architect, Semler IT

Semler Gruppen har de seneste år været igennem en massiv digital transformation. Legacy systemer er erstattet af nye, cloud-baserede løsninger, som har accelereret udviklingen af nye kundevendte selvbetjeningsløsninger. Fokus er bl.a. at forbedre kundeoplevelsen og servicerejsen for de ca. 5.500 brugere, der serviceres af Semler IT. Transformationen har også medført en nødvendig reorganisering i Semler IT, for at imødekomme de nye krav der har været fra kunder og forretningen.

Hør hvordan Semler Gruppen har haft stor succes med at arbejde agilt med Microsoft 365 og Power Platformen i bl.a. udviklingen af ny Enterprise Service Management løsning samt en række selvbetjeningsløsninger.

13.00 – 16.15
Briefing i bane og sikkerhed

  • Omklædning til køredragt og introduktion i VW Scirocco Racer
  • Kørsel bag pacecar
  • 5 + 3 omgange kør selv i VW Scirocco
  • High Speed tur i Peugeot Spider m/racerkører til de 3 personer der kører i vinderbil

16.15 – 17.15
Fri leg på bane 1

17.15
Tak for i dag