Der er ingen tvivl om, at der ligger et stort potentiale for at bruge nye teknologier i sundhedssektoren. Teknologier der har mulighed for at transformere hele sektoren, hvis vi da ellers tør gøre brug af dem.
Spørgsmålet er så, hvorfor vi i Danmark ikke er længere på denne front, end vi er. Den diskussion tog tre sundhedsdebattører op på IT-Paratskibet, da det lå til kaj på Folkemødet.
Fra silo til sundhedsdata
De tre debattører var alle enige om, at vi i forhold til indsamling og brug af rå sundhedsdata var ret langt fremme i Danmark – men også at der kan og skal gøres endnu mere.
”Hvis vi ønsker det, kan vi tage et kvantespring på den her front indenfor de næste 10-15 år. Men det kræver, at vi stiller data til rådighed på en helt anden måde, end vi gør det i dag, hvor data stadig befinder sig i forskellige sundhedssiloer,” udtalte Henrik Wieland, salgsdirektør for Healthcare i DXC Tehnology under debatten.
Debattørerne var også enige om, at man desværre stadig havde en tendens til at kigge på data i bakspejlet, og med fokus på behandling i stedet for forebyggelse.
”De sundhedsdata, som folk selv indsamler om f.eks. fitness og kost, skal bruges meget mere. Der har vi et kæmpe potentiale for forebyggelse. Men det kræver, at vi tager data ind via nogle kanaler, som slet ikke findes endnu i sundhedsvæsenet,” fortalte Morten Elbæk, adm. direktør i Sunhed.dk.
”Samtidig er vi også nødt til at tage udgangspunkt i fagpersonalets hverdag. For det er dem, der skal arbejde med det. Gør vi ikke det, så fejler vi,” sagde Mickael Bech, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Debattørerne var enige om, at det krævede, at man udvidede begrebet om, hvad sundhedsvæsenet reelt er. Et moderne sundhedsvæsen handler nemlig ikke kun om, hvad der sker på hospitalet og hos lægen.
Etik i sundhedsvæsenet
Ingen sundhedsdebat uden en snak om etik. For hvor langt skal man gå, når man via data får ny indsigt. Hvis man via dataanalyse f.eks. finder ud af, at en borger har en arvelig sygdom eller nok vil få sukkersyge om x-antal år, skal og vil folk så vide det?
En hurtig afstemning blandt tilhørerne på IT-Paratskibet viste, at ca. halvdelen gerne ville have besked, mens den anden halvdel ikke ville. Så ikke en entydig konklusion på dette, og emnet blev da også diskuteret livligt på IT-Paratskibet.
Den etiske debat sluttede af med en diskussion om, hvad man kunne kræve af det offentlige i forbindelse med borgernes stigende brug af online- og selvdiagnoser.
F.eks. om man kunne kræve en genetisk udredning i det offentlige, fordi personen via en online dna-test har fået at vide, at de måske har en genetisk sygdom.
Hvis du vil vide mere
Du kan se hele debatten om det intelligente sundhedsvæsen i ovenstående video.
Hvis du gik du glip af IT-Branchens andre debatter på Folkemødet, så kan du naturligvis også se dem re-live på vores hjemmeside.