Danmarks Data

Sådan skaber vi innovation, vækst og grøn omstilling med intelligent brug af Danmarks data.

Danmarks Data 2025

Date & Time

Location

CodeNode, Gdanskgade 2, 2150 København

I samarbejde med Klimadatastyrelsen og Dansk IT inviterer IT-Branchen til konferencen Danmarks Data 2025. Samtidig uddeler vi for fjerde år i træk Grunddataprisen til en privat virksomhed, der har anvendt grunddata i en innovativ digital løsning, som skaber værdi for samfundet.

Som deltager på konferencen får du ny viden og inspiration til, hvordan data kan anvendes som løftestang for digital innovation – og du får mulighed for at høre fra både offentlige og private frontløbere, der arbejder aktivt med data i praksis. 

Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet.

Tirsdag den 28. oktober 2025, kl. 09.00 – 12.00
CodeNode, Gdanskgade 2, 2150 København


Program

08.30-09.00: Ankomst, kaffe og netværk
09.00-09.05: Velkomst og anslag
Moderator Michael Wätjen, direktør, cBrain, forperson for IT-Branchens Policy Board for Offentlig Digitalisering
09.05-09.15: Danmarks Data som strategisk styrkeposition
Rikke Zeberg, direktør, Klimadatastyrelsen
09.15-09.35: Datasuverænitet; et første skridt mod større afhængighed?
Ulrik Vestergaard Knudsen, Chief Corporate Affairs Officer i Netcompany, giver et skarpt perspektiv på Europas og Danmarks position i den digitale tidsalder – med fokus på, hvordan danske data kan blive en strategisk styrkeposition i den globale geopolitiske konkurrence.
09.40-10:00: Ignite-session: Tre inspirerende oplæg om anvendelsen af data
Mød:
– ”Byens Luft”: Hvordan luftdata skaber værdi. Signe Gosvig Ladegaard, fuldmægtig, ”Byens Luft” Københavns Kommune
– Danmarks Miljøportal: Fra spredte data til fundamentet for politisk reform. Nils Høgsted, sekretariatsleder.
Roskilde Festival: Med data på festival. Sanne Stephansen, bæredygtighedschef, Roskilde Festival
10.00-10.20: Pause: Kaffe og netværk
10.20-10.40 Hvad siger dit køleskab om dig? – nye muligheder med EU-regler om adgang til sensordata
Adam Arndt, seniorrådgiver i Digitaliseringsstyrelsen, giver indblik i de nye EU-regler i Dataforordningen, der trådte i kraft 12. september 2025. Reglerne åbner for brugeradgang til data fra forbundne produkter og skaber bedre rammer for deling og videreanvendelse af data i data spaces.
10.40-10.55: Hvad er den danske tilgang til data?
Sune Lehmann, professor ved Københavns Universitet og chefforsker i CAISA, deler sine perspektiver på en ”dansk” tilgang til data – med afsæt i mange års forskning i, hvordan data anvendes i praksis.
10.55-11.25: Hvis danske data er svaret, hvad er så spørgsmålet?
Paneldebat om data som kritisk digital infrastruktur – hvordan kan vi styrke anvendelsen af data som strategisk ressource og samtidig sikre, at både åbne og lukkede data bruges ansvarligt, effektivt og værdiskabende?

Panelet består af: Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen; Jeanette Hartz, adm. Direktør i Dansk IT; Ejvind Jørgensen, formand for Dansk IT’s udvalg for offentlig digitalisering; Rikke Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen.  
11.25-11.40: Uddeling af Grunddataprisen 2025
Rikke Zeberg
11.40-12.00: Tak for i dag, netværk og afrunding

Se her hvordan det gik da Danmarks Data blev afholdt i 2024 samt hvem der vandt Grunddataprisen.