AfspilThe shape of a play icon PauseThe shape of a pause icon
MuteThe shape of a muted speaker Annuller dæmperThe shape of a unmuted speaker

Coding Class

Skriv til Mette Lundberg hvis du vil være en "Coding Class Angel" eller høre mere om gruppens aktiviteter.

Hvad er Coding Class?

IT-Branchen har i samarbejde med en række medlemsvirksomheder og kommuner landet over søsat Coding Class projektet. Kort fortalt går Coding Class ud på at lære børn at være kreative og innovative med teknologi og IT. Børnene får en udfordring fra en virksomhed, koder en løsning og pitcher den afslutningsvis i et “Løvens Hule” format, ved et virksomhedsbesøg.

Projektet blev etableret tilbage i 2016 og har siden hen oplevet stigende opbakning fra både erhvervslivet, kommuner og skoler landet over. Projektet har således inspireret til en helt ny faglighed i folkeskolen, Teknologiforståelse, der har til formål at introducere børn og unge til teknologiens mangfoldighed, men også til det ansvar arbejdet med teknologi kræver.

Næsten 40.000 skoleelever har indtil videre været med i Coding Class. Både 6. klasser i Odense og København deltager hvert år i et Coding Class forløb.

Se mere om hvad Coding Class går ud på.

 
Coding Class er forankret i en selvstændig styregruppe bestående af de virksomheder, der har finansieret projektet.   

 Formålet med Coding Class er at sikre, at vores børn får kompetencerne til at agere i en stadig mere digital verden. Fremtidige generationer skal ikke blot være super brugere af teknologi, men super skabere.   
  
Gennem et konkret projekt viser vi vejen og arbejder for et nyt obligatorisk fag i folkeskolen med fokus på innovation og digital skabelse.  

Samarbejde med Børnehjælpsdagen
Vi har i samarbejdet med Børnehjælpsdagen haft to Coding Class forløb på interne skoler, der er blevet til en flot webdokumentar. Dette er gjort ud fra visionen om, at alle børn og unge – også udsatte – skal styrkes digitalt for at være rustet til fremtidens samfund og arbejdsmarked. Webdokumentaren belyser de læringsoplevelser og ikke mindst den personlige udvikling, som eleverne gennemgår i løbet af Coding Class forløbet. Dette har været en stor succes og vi glæder os til at kunne launche den flotte produktion, der er kommet ud af dette meningsfulde samarbejde.

Børnehjælpsdagen og Coding Class planlægger et fremtidigt samarbejde. Igen vil der være fokus på at støtte alle børns muligheder for at blive superskabere med teknologi.

Gruppen

Coding Class projektet er primært finansieret af styregruppens medlemmer: Jobindex, SAP, NNIT, Nuuday, KMD, Netcompany, MOOT, Tusass og Dansk Erhverv. Gruppen arbejder på at få udbredt Coding Class, udvikle initiativet og støtte dagsordenen om at få IT og teknologi på skoleskemaet i folkeskolen

Udover at forskellige virksomheder støtter op om projektet er Københavns Kommune og Odense Kommune en aktiv del af Coding Class, derudover har Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Aarhus Kommune, Furesø Kommune og Høje Taastrup Kommune også tidligere deltaget i projektet.

Faste aktiviteter 

  • Understøtte og videreudvikle projekt Coding Class.  
  • Understøttelse af de aktive kommuner, skoler og lærere bl.a. med årlig finale event. 
  • Politisk indsats bl.a. gennem Alliancen for Digital Teknologiforståelse.   

Årets indsatsområder 

  • Politisk indsats med fokus på nødvendigheden af obligatorisk teknologiforståelse til alle børn for at undgå social ulighed samt fortsat kønsulighed.   
  • Indsats for at få yderligere en stor kommune med i Coding Class.   
  • Succesfuldt pilotprojekt med Børnehjælpsdagen for anbragte børn skal scaleres og Coding Class løftes ud til flere udsatte børn og særligt interesserede skal følges op med tilbud om mentor fra branchen, praktik etc.  

Hvem er med i Coding Class styregruppen?

En række af IT-Branchens medlemmer er en del af styregruppen for Coding Class-initiativet.

  • Birger Hauge, MOOT
  • Frederikke Rosendal Egede Saabye, Dansk Erhverv
  • Isabella Lensborn, Nuuday
  • Kaare Danielsen, Jobindex
  • Lars Bo Petersen, NNIT
  • Lone Arildsen, SAP
  • Søren Fogt Lundbo, Netcompany
  • Tanja Møller, Tusass
  • Tina French Nielsen, KMD
  • Mette Lundberg, IT-Branchen