Det er tungt læsestof, når man skal læse sige igennem de 3.599 sider, som Regeringens finanslovsforslag for 2026 indeholder.
Heldigvis står der meget godt – bl.a. afsættes der penge til digital suverænitet og sikring af børns digitale liv. Områder som IT-Branchen længe har efterspurgt midler til. Områder som IT-Branchen har efterspurgt fokus på og midler til.
”Vi er glade for at regeringen med finansloven tager en mere strategisk tilgang til digitalisering. Den geopolitiske situation har givet hele Europa et wake-up call, og regeringen har indset, at digitalisering er storpolitik. Så det er et solidt udspil med mange gode takter,” udtaler Mette Lundberg, direktør for kommunikation og politik i IT-Branchen.
Digital suverænitet får strategisk sigte og midler
I finansloven afsættes der 80 mio. kr. (20 mio. årligt i 4 år) til at understøtte en handlingsplan for Digital Suverænitet.
I juni sendte IT-Branchen en række perspektiver og anbefalinger omkring digital suverænitet til bl.a. digitaliseringsminister Caroline Stage, som ministeren tog godt imod, og vi er meget tilfredse med, at vi nu også kan se flere af anbefalingerne spejlet i finansloven.
”Det er stærkt, at ministeren nu stiller skarpt og viser handling i forhold til digital suverænitet. Vores digitale forsvar er fuldt så vigtigt som vores fysiske, om næsten ikke mere. Derfor er det afgørende, at vi sikrer os digitalt,” siger Mette Lundberg.
Tallene taler da også sit tydelige sprog. Europa importerer hele 80%. af sin digitale teknologi, og står kun for 7% af verdens investeringer i AI.
Derfor er Danmark og Europa nødt til at sikre, at vi har tilstrækkelig robusthed, øger vores konkurrenceevne og kan mere selv, hvilket kræver at vi skaber en stærkere og mere selvstændig europæisk tech sektor – uden at det betyder, at vi skal lukke os om os selv.
”80 mio. kr. er et godt afsæt, og en handlingsplan er netop, hvad vi tidligere har anbefalet. Vi har brug for en vision og en flerårig plan for at realisere den danske digitale suverænitet, som en del af en samlet europæisk indsats. Som noget af det første bør vi identificere, hvor vores afhængighed og sårbarhed er mest kritisk, og starte dér.”
Godt med fokus på børns digitale liv
Regeringen vil afsætte 160 millioner kroner til at uddanne forældre og opruste mod de store platformsvirksomheder. I finanslovsforslaget fremlægger regeringen især tre indsatser:
- Der skal indføres en aldersverifikation med en national aldersgrænse for brug af sociale medier.
- Tilsynet med tech-giganterne skal styrkes med flere embedsfolk, der skal samle beviser mod tech-giganter, som ikke spiller efter reglerne, og hjælpe med at rejse sager i EU-regi.
- Det sidste punkt er, at der skal udarbejdes en række myndighedsanbefalinger til forældre for at få dem til at tage kampen op i hjemmene.
”Aldersgrænser er et vigtigt greb, der kan være med til at beskytte børn mod uønsket indhold, så det er positivt, at der nu kommer fokus på, hvordan alder bedre kan verificeres. Men der er allerede initiativer på EU-niveau i gang omkring dette, og med et dansk formandskab så vi hellere, at regeringen arbejdede på en samlet europæisk løsning, i stedet for at gå dansk enegang,” udtaler Mette Lundberg.
Aldersverifikation er dog ikke alene svaret. En stor del afhænger også af forældrene, som i dag har svært ved at sætte rammer og hjælpe deres børn og unge med gode digitale vaner.
44% af danske forældre medgiver, at de enten selv eller at en anden i husstanden har hjulpet deres børn med at omgå aldersgrænser på sociale medier. Blot hver tredje (34%) har lavet aftaler om eller sat regler for, hvilke apps eller digitale spil, som barnet må bruge.
14% bruger værktøjer, der kan sætte tidsbegrænsning på børns skærmtid, og kun 16% bruger værktøjer til at blokere for adgang til en bestemt apps eller hjemmeside. Med andre ord er det et fåtal, der sætter grænser for, hvad deres børn foretager sig på skærmene.
”Forældrene har længe været den blinde vinkel, når det handler om at sikre børns digitale liv. Vi har derfor også selv tidligere foreslået, at man øger indsatsen for at støtte forældrene. Blandt andet findes der allerede en række gode og enkle tekniske værktøjer, som forældre med fordel kan benytte sig meget mere af.”
Bekymrende med manglende midler til en cyberstrategi
I finansloven er der afsat 500 mio. kr. årligt til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet, men der står intet om en national cyber- og informationssikkerhedsstrategi, som IT-Branchen ellers har efterspurgt.
”Det er helt afgørende, at der bliver afsat betydelige midler til styrkelsen af Danmarks cybersikkerhed på årets finanslov – specielt fordi der heller ikke var midler til dette sidste år. Desværre kan vi ikke se, at det er sket, hvilket bekymrer os,” fortæller Mette Lundberg.
Sidste år ville ingen betale gildet, da myndighedsansvaret for cybersikkerheden var i færd med at blive ressortomlagt til det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab under finanslovsforhandlingerne – og derfor står vi i dag helt uden en national cybersikkerhedsstrategi.
Vi står med andre ord uden en overordnet styrings- og budgetramme for indsatser målrettet styrkelsen af vores cybersikkerhed på samfundsniveau. Med tanke på den stigende cyberkriminalitet og det aktuelle cybertrusselsbillede spiller vi således højt spil med samfundssikkerheden i øjeblikket.
”Vi har et akut behov for øremærkede midler til en ny national cyber- og informationssikkerhedsstrategi, der bl.a. skal løfte cybersikkerhedsniveauet i de danske virksomheder og i kritiske, offentlige it-systemer samt styrke branchen og det offentlig-private samarbejde om cyberkriminalitetsbekæmpelse,” slutter Mette Lundberg.
Du kan læse hele Regeringens finanslovsforslag for 2026 her.
