Vi er den vigtigste branche i og for det 21. århundrede, og vi er kun så småt begyndt at se, hvad den teknologiske udvikling og den tektoniske forandring, kommer til at betyde for os. En betydning, jeg tror, bliver endnu tydeligere i det nye år.
2025 bliver året, hvor branchen for alvor skal oversætte AI-buzz til AI-business. Hvor AI ikke længere er et spændende nyt legetøj, men bliver skalerbare forretningsværktøjer, og hvor de eksperimentale AI-sandkasser udskiftes med benhårde business-cases. Året hvor vores AI-drømme bliver til virkelighed og reel forretning.
Med lanceringen af Googles nye kvantechip lige inden jul, fik vi et kraftigt vink om, at 2025 også bliver året, hvor vi kommer til at se nogle af de største bevægelser indenfor kvantecomputere. Den nye kvantechip, Willow, kan på blot fem minutter løse opgaver, som det ville tage de hurtigste supercomputere 10.000.000.000.000.000.000.000.000 år at gennemføre.
Fordelene ved de to teknologier er så enorme, at Danmark i den grad bør investere i dem, hvis vi fortsat skal være en førende digital nation og samtidig kunne løse nogle af de store samfundsmæssige problemer, som vi står overfor.
Danmark er udfordret på demografien
Med den demografiske udvikling, der giver færre danskere i den arbejdsdygtige alder og flere ældre, handler digitaliseringen i høj grad om, hvordan vi bruger teknologien til at opretholde og forbedre vores velfærd og samtidig styrke vores produktivitet.
Danmarks samlede sundhedsudgifter udgjorde 266 milliarder kr. i 2022, men ser man på, hvor lidt af disse udgifter der går på teknologi (I 2025 har regionerne f.eks. blot afsat 800 millioner kroner til investeringer i it og medicinsk udstyr), så er der et kæmpe potentiale for forbedringer.
Vi kan heller ikke komme uden om, at vi mangler folk i stort set alle industrier. Løser vi det ikke med tech, må vi tiltrække udenlandsk arbejdskraft – En udfordring som hele den udviklede verden står overfor.
I løbet af blot et årti vil 1 ud af 4 i den arbejdsdygtige alder være indere, samtidig med at antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder vil falde med flere tusinde personer. Så hvis vi ikke løser vores ressourceproblemer gennem teknologi, kan vi stille os i kø med resten af den vestlige verden, der også bliver nødt til at tiltrække udenlandske ressourcer.
Vi risikerer at blive et frilandsmuseum
Mario Draghis rapport om Europæisk konkurrencekraft gav os en nøgtern analyse af, at EU er faldet alvorligt bagud i forhold til især USA og Kina. En placering der næsten alene skyldes vores manglende evne til at skabe vækst og øget produktivitet gennem teknologi.
I lyset af Draghi-rapporten må vi indse, at tech-regulering ikke kan stå alene, men skal følges af tech-investeringer. Massive investeringer, faktisk.
For ellers falder vi endnu længere bagud, og især Danmark risikerer at ende som et hyggeligt frilandsmuseum, hvor vi kan beskue fordums tiders digitale storhed, alt imens omverdenen overhaler os i produktivitet og velstand.
Det kan vi ikke være tjent med, og derfor haster det med at få en dialog om, hvordan vi ønsker at leve i fremtiden, og hvad vi skal leve af.
En vigtig agenda for det kommende EU-formandskab, hvor vi håber, at der netop bliver sat fokus på, hvordan vi kommer ind i teknologikapløbet med USA og Kina.
Af samme grund har vi sammen med DI og DE også sendt et brev til digitaliseringsministeren, europaministeren og erhvervsministeren omkring dette, ligesom vi har aftalt med vores europæiske kollegaer, at de sender tilsvarende breve til deres respektive landes ministre.
Fremtidens udfordringer kræver et stærkt fællesskab
De kæmpe udfordringer, vi står overfor, kræver alle teknologiske løsninger og et stærkt fællesskab, der kan tale med en samlet, tydelig og faglig stemme.
Både Kongen og Statsministeren havde samme tema på deres agenda, nemlig fællesskab. For når verden omkring os bliver mere uforudsigelig og udfordrende, så er det meget naturligt at rykke tættere sammen.
Som et afrikansk ordsprog siger: For at gå hurtigt, gå alene. For at nå langt, gå sammen. Og det er lige præcis det, I som aktive medlemmer har forstået. For hver især kan I nå langt med jeres virksomhed, men sammen kan vi nå endnu længere som branche. Og vi er nået langt i det forgangne år.
Vi tæller mere end 100.000 ansatte, og omsatte i de første 10 måneder af 2024 for godt 265 mia. kr. Men nok så vigtigt så skaber vi endnu større værdi i samfundet, nemlig en produktionsværdi på op mod 300 mia. kr. Fordi it-løsninger er den eneste faktor, som de seneste 45 år uden undtagelse har bidraget positivt til produktivitets-udviklingen i Danmark.
Vi har rekord mange medlemmer, ja faktisk sluttede vi året med over 800 virksomheder der repræsenterer 117.000 ansatte, og som har valgt IT-Branchen som deres faglige familie. Gennem vores ca. 50 policy board møder har mere end 230 medlemmer været engageret i at skabe ambitiøse og dybt faglige udspil til vores politikere.
Og det er det, en branchespecifik forening kan. For vi skal ikke tage hensyn til andre industrier, når vi udtaler os. Vi kan være dybt faglige, tage udgangspunkt i værdien for slutbrugeren, og gå målrettet efter den forandring, vi ønsker at skabe som it-branche.
Og det kan tydeligt aflæses i vores outcome, fra vores mere end 500 omtaler i pressen sidste år, til ordrette citater af vores udspil i kommissionsrapporter, klare aftryk på for eksempel på sundhedsreformen, ambitionerne i regeringens AI strategi, i udmøntning af kvantestrategien og senest i Statsministerens nytårstale om vigtigheden af, at vi ikke sakker bagud i DK og Europa. Et emne vi netop tog op på vores møde med digitaliseringsministeren i efteråret.
Så kæmpe tak til jer kære medlemmer for alt, I har bidraget med i 2024! Vi glæder os til fortsat at gøre en forskel og skabe meget mere værdi gennem vores fællesskab i 2025 – for jer, med jer – sammen!
Godt nytår!
