Det er ikke altid, du har de optimale betingelser for at kunne levere dit budskab. Derfor giver vi dig et par gode råd til, hvordan du prioriterer elementerne i din præsentation i forskellige situationer. Selvom du har brugt vores guide ”
Bliv en bedre kommunikatør”, er det desværre ikke altid lige ud ad landevejen, at skulle levere budskabet. Du kan f.eks. have kort tid til det – eller modtagerne kan være imod dit budskab.
Det er derfor vigtigt, at du analyserer situationen grundigt, og tilpasser din præsentation til virkeligheden, så du får disponeret og vægtet de enkelte elementer i din fortælling rigtigt.