Business Circle Jylland

Med Business Circle Jylland ønsker vi at skabe et stærk fagligt netværk, hvor man kan hente inspiration og få sparring mellem jyske direktører i IT-Branchen.

Ideen er helt enkelt at vi gennem Business Circle Jylland (BCJ) skaber rammerne for inspiration, sparring, dialog og netværk mellem direktører fra IT-Branchens medlemsvirksomheder.

Vi skal mødes og diskutere de svære problematikker, nye muligheder og teknologier samt kunne drøfte de mange CEO-opgaver, som det sommetider kan være svært at få input til i ens egen organisation.

Det får du ud af at være en del af Business Circle Jylland:

Eksklusiv sparring: Deltag i dybdegående samtaler med andre direktører fra branchen, der deler dine udfordringer og ambitioner.

Faglig udvikling: Hold dig opdateret på de nyeste tendenser inden for strategi, ledelse og forretning gennem inspiration og vidensdeling.

Fortrolighed: Skab et rum, hvor du kan drøfte dine største ledelsesdilemmaer med ligesindede – i trygge og fortrolige rammer.

Netværket henvender sig til:

– Direktører i it- og televirksomheder i Jylland

Det får du med Business Circle Jylland 

Som medlem af IT-Branchen er det gratis at deltage i netværket.

I Business Circle Jylland forventer vi at afholde 4-5 årlige og vil typisk vare 2-3 timer. Møderne indledes med indlæg på højt fagligt niveau, som er alment interessant for dig som direktør i it-branchen, hvorefter der vil være tid til videre snak og debat i både grupper og i plenum.

Derudover vil vi løbende rapportere fra IT-Branchens udvalgsarbejde, så deltagerne i netværket får en god orientering og mulighed for indspark til arbejdet omkring nogle af de politiske og forretningsmæssige emner, vi kæmper for som branche.

Derfor skal du være med i BCJ

Som leder i den branche, der sandsynligvis bevæger sig hurtigst og har størst betydning for alle andre brancher samt vores samfund som helhed, bliver du konstant udfordret på, hvordan virkeligheden er og bliver af både medarbejdere, kunder, partnere og andre interessenter.

Samtidig forventer man, at du som direktør har styr på virksomhedens strategi, økonomi, kultur, udvikling, udfordringer og løsninger. Men hvem sparrer du med om de beslutninger, der former din virksomhed og dine kunders valg?

Med Business Circle Jylland får du muligheden for at blive en del af et netværk med ligesindede direktører, der brænder for det samme, og hvor du skaber reel værdi for dig og din virksomhed.

Tilmeld dig nu på mail til lar@itb.dk. Vi ser frem til at byde dig velkommen i netværket.