Skal jeg fortælle min leder om min diagnose?

40 % af alle neurodivergente med fx ADHD eller autisme har ikke fortalt deres arbejdsplads om deres diagnose. På et formiddagsevent forsøgte vi at skabe den åbenhed og psykologiske tryghed, der skal til, når vi skal gøre plads til forskellighed på arbejdsmarkedet.

Foto af deltagere på eventet

Neurodiversitet er i stigende grad kommet på dagsordenen i it-branchen, hvor vi oplever, at mange ønsker inspiration og konkrete værktøjer til at skabe mere inkluderende arbejdsforhold for alle medarbejdere.

Til eventet Neurodiversitet på arbejdspladsen satte 80 engagerede deltagere spot på, hvordan vi sammen kan skabe en branche, der giver plads til forskellighed og neurodivergens. Både til gavn for virksomhederne og medarbejderne.

Det er ikke sværere at lede en neurodivergent end en neurotypisk medarbejder

For 4 år siden fik Torben Tronborg, direktør for Computerworld it-jobbank, en ADHD-diagnose. Som neurodivergent direktør har han siden delt sine personlige erfaringer og har været med til at bryde tabuet om diagnoser på arbejdspladsen.

I kraft af sin egen historik og position oplever Torben Tronborg ofte at blive spurgt af andre om man bør fortælle sin arbejdsplads om sin diagnose. Og netop det spørgsmål var omdrejningspunktet for hans præsentation denne formiddag.

For det første, understregede han, er der stor forskel på om man står inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Og selv når man ikke er jobsøgende, så er der stor forskel på enkelte arbejdspladser, og hvor meget psykologisk tryghed de har.

Torben Tronborg oplever desværre stadig, at der mangler forståelse og nysgerrighed hos de danske ledere. Og det er en skam, for kan man ikke være sig selv på sin arbejdsplads trives man ikke. Manglen på åbenhed kan vi afhjælpe ved at tale højt om neurodivergens og bryde tabuet.

For som han siger – det er ikke sværere at lede en neurodivergent medarbejder end en neurotypisk. Det er bare anderledes.

Et vigtigt skridt til at skabe psykologisk tryghed for sine medarbejdere er, at ledere selv udviser åbenhed. Ledere skal ikke blot sige eller skrive i en politik, at arbejdspladsen er inkluderende, men vise det ved selv at turde stå frem med egne sårbarheder. I sidste ende håber Torben Tronborg, at flere vil være åbne om deres diagnose med begrundelsen ”Jeg tør også være åben, når han/hun er det”.

Digitale værktøjer og AI-assistenter kan gøre hverdagen lettere for neurodivergente

Helene Lassen Nørlem er medstifter af Tiimo, en app designet til at hjælpe neurodivergente personer med planlægning og tidsstyring. Tiimo startede som et forskningsprojekt på IT-Universitet for over 10 år siden og er i dag vokset til et globalt værktøj med over 500.000 brugere.

Helene Lassen Nørlem fortalte, om den forskel hun mærker Tiimo gør for neurodivergente. Med filosofien ” Hvis vi skaber løsninger for neurodivergente, så gavner de alle” tilbyder appen funktioner som visuel planlægning, opgavelister og fokus-timere.

Værktøjerne kan støtte brugere med fx ADHD, autisme og andre udfordringer relateret til det som Helene Lassen Nørlem kalder ”eksekutive funktioner”. Det vil sige evnen til at kunne fx prioritere, tidsstyre, strukturere, planlægge og håndtere ændringer.

Som noget relativt nyt arbejder Tiimo også med AI-baseret hjælp, der gør appen til en decideret planlægningsassistent. Er man fx overvældet af et projekt, så kan assistenten lave en step-by-step liste, der bryder opgaverne ned i mindre bidder. AI-assistenten kan også prioritere i opgaver eller tage højde for energiniveau, når dagen skal planlægges. Det er ikke målet at AI skal overtage kontrollen, men at den kan fungere som support.

På eventet var der flere positive tilbagemeldinger fra tilhørere, der havde anvendt Tiimo og som havde masser af forslag til integration af fx sundhedsdata.  

Der findes masser af inspiration derude til at lykkes

Eventet bød også på oplæg ved Charlotte Holmer Kaufmanas fra Hans Knudsen Instituttet, der også bidrog med vigtig viden og erfaringer på dagen. Hun slog bl.a. fast, at det bestemt ikke er let at skabe inkluderende arbejdspladser, men at den værdi som neurodivergente medarbejdere kan skabe kan være helt unik.

Lige nu ser vi ind, at flere og flere diagnosticeres, og Charlotte Holmer Kaufmanas fortalte om, hvordan det kan være en revolutionerende rejse. Om det ligefrem er tale om, at neurodivergente har superkræfter er en diskussion for sig, men der er ingen tvivl om, at neurodivergente medarbejdere kan bidrage med helt særlige styrker, fx inden for data, mønstergenkendelse, kreativitet mv.

Vi sluttede formiddagen med et spændende indblik i hele tilblivelse af virksomheden GladTeknik, som mange måske kender fra Løvens Hule. Her fortalte stifter og CEO, Mathias Emil Nielsen, om hans egen opvækst og følelsen af at være anderledes, og hvordan han nu kæmper for at give folk med neurodivergens mulighed for at få en fast tilknytning på et ellers svært arbejdsmarked for netop denne gruppe. En meget inspirerende fortælling om at skabe plads og rummelighed på de præmisser, som deres stadig voksende medarbejderskare har brug for, for at trives.

Stort tak til alle oplægsholderne, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at gøre it-branchen endnu mere inkluderende.

Vil du vide mere om diversitet og inklusion?

Er du interesseret i, hvordan man arbejder med diversitet og inklusion, så har du også muligheden for at deltage i eventet IS DIVERSITY, EQUITY, AND INCLUSION DEAD? d. 29. april på SMK – Statens Museum for Kunst.

Du kan også besøge IT-Branchens nye diversitetsunivers for mere viden, tal, casehistorier mv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *