AI-terapeuter er rykket ind i hverdagen for millioner af mennesker verden over. Woebot, Wysa eller bare ChatGPT kan virke, som et nemt og billigt alternativ til en psykolog, coach eller en fortrolig.
Faktisk er det 31 % af os, der bruger ChatGPT til psykologiske eller eksistentielle samtaler. Men hvad er de blinde vinkler, når vi læsser vores mest sårbare øjeblikke af hos en sprogmodel?
Vores podcast Blinde Vinkler handler i denne episode om AI-terapeuter og terapi-bots. For hvad kan en terapibot egentlig? Og hvad kan den ikke?
Vært Marie Høst har inviteret Anders Colding-Jørgensen, der har bygget sin egen terapi-bot med i studiet. Anders Colding-Jørgensen er adfærdspsykolog og stifter af Klinikken.ai.
Anders’ egen terapi-bot hedder Elektriske Anders og er baseret på de metoder, som han også arbejder med i sin psykologpraksis. Og Elektriske Anders har givet flere samtaler og situationer, som har imponeret Anders Colding-Jørgensen – situationerne er nemlig blevet ”overraskende gode og levende og sjove”.
Et nyttigt værktøj eller et farligt ekko?
Så hvornår kan en AI-terapeut være vellykket at bruge? Der er nogle bestemte tidspunkter, hvor det kan være oplagt at ty til en bot, fremhæver Anders Colding-Jørgensen:
”At blive realitetstestet og også for eksempel at ”ventilere”, som man kalder det. At komme af med noget og se, hvad der sker med dine tanker, når du har fået lov at komme ud med dem.”
Med andre ord kan en chatbot godt være behjælpelig i situationer, der ikke kræver den store psykologiske faglighed. Men når det bliver mere komplicerede problemstillinger, kan chatbotten komme til kort eller direkte forværre din situation:
”Jeg tror ikke, du behøver at være psykolog for at regne ud, at hvis du for eksempel har et lidt forskruet eller problematisk syn på verden omkring dig, og du har mange lange samtaler med en chatbot, og den begynder at lære, hvordan du taler og hvad du tænker, så kan I godt gå ned i et rabbit-hole sammen,” fortæller Anders Colding-Jørgensen.
Der er desuden også altid en vis grad af mangelfuldhed i de svar, chatbotten giver, for den vil ikke have dybde, empati og livserfaring, som en rigtig psykolog:
”Jeg plejer at bruge det billede, at en AI ved, hvordan et rigtig godt psykologsvar lyder. Men den har ingen anelse om, hvad et rigtig psykologsvar er,” forklarer Anders Colding-Jørgensen.
God terapi er desuden ikke en konstant, bekræftende stemme, som en AI-model tit vil være. En god psykolog giver også modstand, pauser og klare rammer. En menneskelig behandler kan bevidst sige nej, give tid til eftertanke og sætte grænser, så arbejdet kan modne:
”Fordi det gode terapi er jo ikke en, der altid smyger sig om dig som våd latex og bare er der hele tiden. Nogle gange så er det jo en, der siger nej eller sætter nogle grænser,” afslutter Anders Colding-Jørgensen.
Hvis du vil høre mere om AI-terapi, kan du lytte til episoden på Spotify, Apple Podcasts eller lignende platforme. Du kan også finde episoden og alle tidligere sæsoner på blindevinkler.dk.
Om podcasten Blinde Vinkler
Bias er en uundgåelig del af livet, fordi vi hver især har et begrænset udsyn i verden.
Tanken om, at en maskine kan gøre det bedre end os, er forjættende og overalt støder vi på teknologi, der gennem sortering og anbefaling påvirker vores verdenssyn og vores beslutninger.
Men det vi putter ind i maskinen, er også det, der kommer ud. Og ubevidst bias bliver reproduceret – og i visse tilfælde forstærket – af teknologi.
Så hvordan drejer vi på bias-knappen og sørger for lige muligheder for alle? Det undersøger vi i podcasten Blinde Vinkler. Podcasten er produceret af PROSA og IT-Branchen og beværtet af techjournalist Marie Høst.