Jeres kunder kan få 50.000 kr. til at styrke deres it-sikkerhed og dataetik

Ny tilskudspulje fra SMV:Digital skal styrke små og mellemstore virksomheders it-sikkerhed og dataetik.

I Danmark er det især de små og mellemstore virksomheder, der halter bagud med it-sikkerheden, og som ikke har installeret helt basale sikkerhedsforanstaltninger.

Samtidig har over 50 % af danskerne fravalgt tjenester, fordi de var bekymrede for virksomhedens brug af deres data. Men til gengæld er er 3 ud af 10 danskere villige til at betale mere for produktet, hvis virksomheden indsamler mindre data om dem.

Der er altså med andre ord kun gode argumenter for som SMV at ansøge SMV:Digitals nye tilskudspulje, hvor små og mellemstore virksomheder kan søge tilskud til rådgivning om it-sikkerhed og dataetik.

Øg den digital ansvarlighed

100 virksomheder kan modtage tilskuddet på de 50.000 kr, og pengene tildeles efter først-til-mølle-princippet. Pengene fra tilskuddet kan eksempelvis bruges til at kortlægge virksomhedens kritiske systemer og data eller fastlægge en dataetisk tilgang til indsamling og håndtering af data.

Puljen er åben fra 31. okt. 2024, kl. 09:00.

Allerede nu kan man gå ind og forberede en ansøgning på SVM:Digitals hjemmeside.

Puljen er finansieret af Den Europæiske Union – EU’s Genopretningsfond NextGenerationEU.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *