IT-Branchens vision for Danmarks Sundhedsvæsen 2025

Der er et stort behov for at nytænke måden vi leverer sundhedsydelser på, hvis vi vil give bedre kvalitet og mere nærvær samtidig med, at der forsvinder varme hænder og finansiering fra sundhedsvæsenet.

”Der kommer flere ældre og flere kronikere samtidig med, at der kommer færre på arbejdsmarkedet. Derfor haster det med at gøre noget ved vores sundhedsvæsen, hvis det skal være et relevant for borgerne i 2025,” siger Freddy Lykke, formand for IT-Branchens sundheds-it udvalg og direktør i Sirenia.

Derfor har IT-Branchen i dag afleveret en vision for Danmarks sundhedsvæsen til Regeringen, KL og Danske Regioner. Visionen indeholder 14 konkrete anbefalinger til de kommende reformer af sundhedsvæsenet.

Visionen og anbefalingerne handler om, hvordan vores sundhedsvæsen kan gentænkes og effektiviseres ved hjælp af bedre anvendelse af teknologi og data.

Løsningen er et mere åbent og datadrevet sundhedsvæsen

Der findes et kæmpe potentiale i allerede kendte teknologier, der, hvis de anvendes korrekt, kan frigive ressourcer og øge kvaliteten i sundhedsvæsenet ganske markant.

McKinsey vurderer f.eks. i en analyse af den svenske sundhedssektor, at systematisk anvendelse af digitale løsninger, som allerede er tilgængelig i dag, kan medføre besparelser på op til 25 pct. over 10 år.

Samtidig er nye teknologier på vej, der har potentialet til at nytænke hele vores sundhedsvæsen.

”Hvis vi skal kunne gribe disse muligheder i vores sundhedsvæsen, kræver det, at vi træffer nogle modige valg nu. Valg som sikrer et effektiv samarbejde om borgernes sundhed, ikke bare internt i det offentlige, men også udadtil med aktører udenfor det klassiske sundhedsvæsen,” udtaler Freddy Lykke.

En vision for Danmarks Sundhedsvæsen med borgeren i centrum

”Vi skal først og fremmest skabe et sundhedsvæsen for borgernes skyld. Et sundhedsvæsen hvor løsningerne og servicen er tilpasset den enkelte dansker, og hvor borgerens oplevede kvalitet er afgørende for prioriteringerne i det offentlige – og hvor man ikke føler sig glemt, tilsidesat eller i vejen,” fortæller Freddy Lykke.

IT-Branchen foreslår derfor i sin vision, at man via en fælles samarbejdsplatform sikrer et overblik over ens egne data samt adgang til den samlede kommunikation på tværs af aktører.

På samarbejdsplatformen skal man bl.a. kunne se sin journal, prøvesvar, booking, track & trace over ens forløb samt mulighed for at styre, hvem der har adgang til ens sundhedsdata.

Skab et fælles datagrundlag

Der bliver indsamlet data som aldrig før. Desværre ligger de alt for ofte gemt i isolerede systemer, der gør det umuligt at indsamle viden på tværs af enheder og afdelinger. Og det skal der gøres noget ved.

”Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor data deles på tværs af regioner, kommuner, private aktører og borgeren selv. Det vil give mulighed for at sikre sammenhængende og effektive patientforløb, hvor alle relevante parter kan bidrage effektivt til borgernes sundhed,” siger Freddy Lykke.

For at opnå dette, skal der bl.a. skabes et fælles nationalt datagrundlag, der ikke bare garanterer, at de offentlige instanser kan dele data, men at data også kan deles med aktører uden for det offentlige sundhedssystem.

Invester i eksisterende teknologi

Udviklingen indenfor sundhedsteknologi giver helt nye muligheder for at forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme, så man kan sikre færre syge og kortere sygdomsforløb.

Mange af fremtidens teknologier findes allerede og er afprøvet i diverse pilotprojekter, men der er brug for, at de bliver rullet bredt ud, så langt flere patienter får glæde af dem.

”Man skal blive bedre til at turde tro på andres løsninger og stoppe med hele tiden at opsætte nye pilotforsøg på noget, andre allerede har gjort sig erfaringer med. En investeringspulje på 4 mia. kr. til udbredelse af allerede kendte løsninger og teknologier vil ligesom i Sverige kunne give betydelige forbedringer og besparelser,” udtaler Freddy Lykke.

Behov for ny incitamentsstruktur

Traditionelt er lægerne blevet belønnet for antallet af konsultationer, mens hospitalerne f.eks. bliver afregnet i forhold til typen af behandling og antallet af sengedage. Men det er ikke godt nok, mener IT-Branchen.

”Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor man belønner dem, der er dygtige til at forebygge sygdomme, og som er med til at sikre, at opgaven løses af de mest kompetente – uanset om det er en myndighed, en afdeling eller en privat udbyder,” siger Freddy Lykke.

Konkret foreslår IT-Branchen i sin vision, at de fremtidige incitamentsmodeller indrettes, så man i langt højere grad belønner forebyggelse og samarbejde – både i forhold til hele befolkningen og i forhold til den enkelte patient.  

Fremtidens sundhedsudfordringer:

  • Antallet af ældre vokser. Borgere på +80 år vil ifølge Danmarks Statistik være fordoblet allerede i 2036.
  • Færre hænder til at hjælpe de ældre. Hvor der i dag er 4,3 personer i den arbejdsdygtige alder for hver borger over 65 år, vil det antal være halveret om bare 25 år.
  • Flere kronikere. Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at der i 2030 vil være op til dobbelt så mange borgere med de mest udbredte kroniske sygdomme i forhold til 2015.

Her kan du læse IT-Branchens vision for sundhedsvæsenet Danmarks Sundhedsvæsen 2025.