om mentor-programmet
IT-Branchens mentorprogram for kvindelige talenter i it har eksisteret i mere end 10 år og har matchet flere hundrede kvindelige ledere med næste generations talentbase. Mentorprogrammet er sat i verden for at fremme diversiteten i it-branchen og motivere flere kvindelige talenter til at udvikle og fastholde en karriere inden for it & tech. Mentorforløbet er en unik mulighed for at indgå i et lærerigt sparringsforløb med fokus på alt lige fra karriere- og ledelsesveje til kompetenceudvikling til at opbygge et stærk netværk.
Bag mentorprogrammet står IT-Branchens Policy Board for Kvindelige Ledere i it, der har eksisteret siden 2016. Mentorprogrammet er forbeholdt IT-Branchens medlemmer.
OFTE STILLEDE
SPØRGsMÅL
Hvem kan deltage?
Mentorprogrammet er målrettet kvinder, der arbejder inden for it & tech, og som har ambitioner om at videreudvikle en karriere i branchen. Som mentee skal du have et par års arbejdserfaring for at deltage. Som mentor kan du deltage, hvis du har både kortere og længere ledelseserfaring, da vi dækker hele ledelseslaget fra ny leder til erfaren CEO.
Læs mere under “Bliv mentor” og “Bliv mentee”. Deltagelse er forbeholdt ansatte i medlemsvirksomheder i IT-Branchen.
dét får du som mentor & mentee
Som mentee får en unik mulighed for at styrke din karriere. Du får tilknyttet en mentor uden for din egen it-virksomhed, som har indsigt og erfaring med it og det digitale område. Du bliver matchet med en kvindelig leder og rollemodel, der kan give dig sparring i forhold til din karriereudvikling og råd til at tackle både faglige og personlige udfordringer.
Som mentor er du med til at fremme diversiteten i branchen og hjælpe andre talentfulde kvinder i it og tech med alt fra karrierevalg til faglige udfordringer og work life balance. Som mentor vil du blive beriget med nye perspektiver og indsigter fra din mentee, der også giver dig mulighed for selvrefleksion i forhold til eget arbejdsliv. Yderligere giver mentorordningen dig et bredere netværk blandt branchens kommende talenter.
dét kræver vi af dig som mentor & mentee
Som Mentee
Du har ambitioner om at videreudvikle din karriere i it-branchen. Du har minimum et par års arbejdserfaring fra arbejdsmarkedet inden for det digitale område, men kan også være en erfaren leder, der søger at nå til næste niveau i din karriere. Du er motiveret og kan se gevinsten ved at sparre med en mere erfaren kollega og leder fra branchen om dit karriereforløb. Som del af mentorforløbet sætter du rammen og retningen for jeres samtaler. Du skal kunne prioritere tid til mentorforløbet, herunder at stå for kontakten til din mentor.
Som mentor
Du har lyst til at være sparringspartner og dele ud af dine erfaringer og viden fra dit arbejde i it-sektoren. Du er leder og/eller har en stærk ledelseskarriere bag dig. Som del af mentorforløbet forpligter du dig til at stå til rådighed minimum 5 gange i løbet af et år. Enten ved fysiske møder, virtuelt eller lignende. Du behøver ikke have en it-uddannelsesmæssig baggrund for at blive mentor.
Hvor lang tid kører mentorprogrammet?
Mentorprogrammet kører et kalenderår af gangen med opstart i januar. Mentor og mentee mødes min. 5 gange i løbet af ét år. Ved årsskiftet afsluttes forløbet.
hvad koster det?
Det er gratis at deltage i mentorprogrammet, der er forbeholdt for medlemsvirksomheder i IT-Branchen.
Hvornår er der deadline for tilmelding?
Der åbnes for tilmelding til næste runde af mentorprogrammet hvert år i september. Følg med på vores sociale medier og nyhedsbrev for lancering.
Du kan hele året skrive dig op som interesseret mentee, og så er du blandt de første vi kontakter, når vi åbner for tilmeldinger til næste mentorrunde.
Hvordan FOREGÅR MATCHINGPROCESSEN?
Både mentor og mentee skal udfylde et spørgeskema til brug for matching processen. Endeligt match er klar inden årsskiftet.
Det er Policy Boardet for Kvindelige Ledere i it-branchen, der er ansvarlig for mentorordningen sammen med IT-Branchens sekretariat og som står for at udvælge og matche mentorer og mentees. Matching sker bl.a. på baggrund af et spørgeskema (modtages ved tilmelding), der udfyldes af de deltagende mentees inden den virtuelle event samt præsentationen til mentoreventet.
Når vi har matchet mentees og mentorer op mod hinanden, vil man som mentee blive kontaktet, og derefter er mentee være ansvarlig for at kontakte den tildelte mentor og aftale det første møde (dette skal gøres inden for 30 dage).
Du kan som mentee forvente, at din mentor vil være til rådighed minimum 5 gange i løbet af et år. Enten ved et fysisk eller virtuelt møde eller anden samtale.
Vi bestræber sig på at finde de bedste matches for så mange deltagere som muligt, men da mentorprogrammet oplever en stor tilslutning, kan vi desværre ikke garantere alle tilmeldte mentees et match.
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Har du spørgsmål kan du sende en mail til Charlotte Holm Billund på: chbi@itb.dk
HVEM ER mentorer
I 2026?
HVEM ER mentorer
I 2027?
KOM GODT I GANG
Hvordan kommer I godt i gang med mentorforløbet? Hvad forventes der af dig som mentor eller mentee? Hvilke roller kan du som mentor have i relationen til din mentee?
Vi har samlet guides samt tips og tricks til at komme godt fra start.