Styrk din karriere med en mentor
Du er kvinde og har ambitioner om at videreudvikle din karriere i it-branchen. Du har minimum et par års arbejdserfaring fra arbejdsmarkedet inden for det digitale område, men kan også være en erfaren leder, der søger at nå til næste niveau i din karriere. Du er motiveret og kan se gevinsten ved at sparre med en mere erfaren kollega og leder fra branchen om dit karriereforløb.
Igen i år inviterer IT-Branchens Policy Board for Kvindelige Ledere i it-branchen til mentorevent den 10. november, der er startskuddet til 11. omgang af mentorprogrammet for kvindelige talenter i IT-Branchen.
Som mentee får en unik mulighed for at styrke din karriere. Du får tilknyttet en personlig mentor uden for din egen it-virksomhed, som har indsigt og erfaring med it og det digitale område. Du bliver matchet med en kvindelig leder og rollemodel, der kan give dig sparring i forhold til din karriereudvikling og råd til at tackle både faglige og personlige udfordringer. Derudover styrker du dit faglige netværk og får input til at navigere i en mandsdomineret branche.
Lyder det som noget for dig, og er du klar til at styrke din karriere som leder i it-branchen? Så tilmeld dig i dag! Mentoreventet afholdes virtuelt.
Bemærk at der afholdes en tilsvarende event om mentorprogrammet på engelsk den 17. november.
TIRSDAG DEN 10. NOVEMBER 2026, KL. 15.30 – 17.00
AFHOLDES VIRTUELT PÅ DANSK
Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.
Mentorordningen er fortrinsvis for IT-Branchens medlemmer.
HVAD FORVENTER VI AF DIG SOM MENTEE?
Når du har tilmeldt dig eventen, vil du modtage en bekræftelsesmail med et spørgeskema, som SKAL udfyldes inden den 5. november 2026, da svarene bruges til matchningen.
- Du er kvinde og har ambitioner om at videreudvikle din karriere inden for it
- Du har erfaring fra arbejdsmarkedet og kan se formålet og gevinsten ved at sparre med en mere erfaren kollega og leder uden for din egen virksomhed
- Du sætter rammen og retningen for mentorsamtalerne
- Du skal kunne prioritere tid til mentorforløbet, herunder at stå for kontakten til din mentor
Læs mere om mentorprogrammet, tips & tricks til et godt forløb samt se de tilknyttede mentorer på IT-Branchens mentorsite.
program // VIRTUELT
15.30
Velkomst og præsentation af mentorkorpset
Ved Line Sinding Skött, direktør i Microsoft og forperson i Kvindelige Ledere i it
15.45
Inspiration og erfaringer fra tidligere mentorforløb
16.05
Mentee pitch: Kort præsentation
Kort om dig, dine ambitioner og forventninger til mentorprogrammet
16.50
Videre forløb & matching
Hvordan får du som mentee det bedste ud af forløbet, og hvad er den videre proces?
Ved Charlotte Holm Billund, chefkonsulent, IT-Branchen
17.00
TAK FOR I DAG
Praktisk info og proces for matching
Mentoreventet den 10. november danner rammen om starten på mentorprogrammet. Eventet har fokus på, at du som mentee får mulighed for at præsentere dig selv og høre fra andre tilmeldte mentees. Derudover vil der være et oplæg med erfaringer fra en tidligere mentee samt praktisk information, hvor du kan stille spørgsmål.
Efter mentoreventet går matchingprocessen i gang. Det er Policy Boardet for Kvindelige Ledere i it-branchen, der er ansvarlig for mentorordningen sammen med IT-Branchens sekretariat og som står for at udvælge og matche mentorer og mentees. Dette gøres bl.a. på baggrund af et spørgeskema (modtages ved tilmelding), der udfyldes af de deltagende mentees inden eventen samt præsentationen til mentoreventet.
Policy Boardet bestræber sig på at finde det bedste match for så mange deltagere som muligt, men pga. stor tilslutning af mentees kan der desværre ikke garanteres et match til alle tilmeldte mentees.
Når vi har matchet mentees og mentorer op mod hinanden, vil man som mentee blive kontaktet. Det sker i december måned. Derefter er mentee ansvarlig for at kontakte den tildelte mentor og aftale det første møde (dette skal gøres inden for 30 dage).
Du kan som mentee forvente, at din mentor vil være til rådighed minimum 5 gange i løbet af et år. Enten ved et fysisk eller virtuelt møde eller samtale. Den nye mentorrunde påbegyndes i januar 2026 og kører hele året.
OFTE STILLEDE
SPØRGsMÅL
Hvem kan deltage?
Mentorprogrammet er målrettet kvinder, der arbejder inden for it & tech, og som har ambitioner om at videreudvikle en karriere i branchen. Som mentee skal du have et par års arbejdserfaring for at deltage. Som mentor kan du deltage, hvis du har både kortere og længere ledelseserfaring, da vi dækker hele ledelseslaget fra ny leder til erfaren CEO.
Læs mere under “Bliv mentor” og “Bliv mentee”. Deltagelse er forbeholdt ansatte i medlemsvirksomheder i IT-Branchen.
dét får du som mentor & mentee
Som mentee får en unik mulighed for at styrke din karriere. Du får tilknyttet en mentor uden for din egen it-virksomhed, som har indsigt og erfaring med it og det digitale område. Du bliver matchet med en kvindelig leder og rollemodel, der kan give dig sparring i forhold til din karriereudvikling og råd til at tackle både faglige og personlige udfordringer.
Som mentor er du med til at fremme diversiteten i branchen og hjælpe andre talentfulde kvinder i it og tech med alt fra karrierevalg til faglige udfordringer og work life balance. Som mentor vil du blive beriget med nye perspektiver og indsigter fra din mentee, der også giver dig mulighed for selvrefleksion i forhold til eget arbejdsliv. Yderligere giver mentorordningen dig et bredere netværk blandt branchens kommende talenter.
dét kræver vi af dig som mentor & mentee
som mentee
Du har ambitioner om at videreudvikle din karriere i it-branchen. Du har minimum et par års arbejdserfaring fra arbejdsmarkedet inden for det digitale område, men kan også være en erfaren leder, der søger at nå til næste niveau i din karriere. Du er motiveret og kan se gevinsten ved at sparre med en mere erfaren kollega og leder fra branchen om dit karriereforløb. Som del af mentorforløbet sætter du rammen og retningen for jeres samtaler. Du skal kunne prioritere tid til mentorforløbet, herunder at stå for kontakten til din mentor.
Som mentor
Du har lyst til at være sparringspartner og dele ud af dine erfaringer og viden fra dit arbejde i it-sektoren. Du er leder og/eller har en stærk ledelseskarriere bag dig. Som del af mentorforløbet forpligter du dig til at stå til rådighed minimum 5 gange i løbet af et år. Enten ved fysiske møder, virtuelt eller lignende. Du behøver ikke have en it-uddannelsesmæssig baggrund for at blive mentor.
Hvor lang tid kører mentorprogrammet?
Mentorprogrammet kører et kalenderår af gangen med opstart i januar. Mentor og mentee mødes min. 5 gange i løbet af ét år. Ved årsskiftet afsluttes forløbet.
hvad koster det?
Det er gratis at deltage i mentorprogrammet, der er forbeholdt medlemsvirksomheder i IT-Branchen.
Hvornår er der deadline for tilmelding?
Der er nu åbnet for tilmelding til næste runde af mentorprogrammet 2027. Tilmeldingen holdes åbnet indtil starten af november 2026.
Hvordan FOREGÅR MATCHINGPROCESSEN?
Både mentor og mentee skal udfylde et spørgeskema til brug for matching processen. Endeligt match er klar inden årsskiftet.
Det er Policy Boardet for Kvindelige Ledere i it-branchen, der er ansvarlig for mentorprogrammet sammen med IT-Branchens sekretariat og som står for at udvælge og matche mentorer og mentees. Matching sker bl.a. på baggrund af et spørgeskema (modtages ved tilmelding), der udfyldes af de deltagende mentees inden den virtuelle event samt præsentationen til mentoreventet.
Når vi har matchet mentees og mentorer op mod hinanden, vil man som mentee blive kontaktet. Der sker i december måned. Derefter er mentee ansvarlig for at kontakte sin mentor og aftale det første møde (dette skal gøres inden for 30 dage).
Du kan som mentee forvente, at din mentor vil være til rådighed minimum 5 gange i løbet af et år. Enten ved et fysisk eller virtuelt møde eller anden samtale.
Vi bestræber sig på at finde de bedste matches for så mange deltagere som muligt, men da mentorprogrammet oplever en stor tilslutning, kan vi desværre ikke garantere alle tilmeldte mentees et match.
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Har du spørgsmål kan du sende en mail til Charlotte Holm Billund på: chbi@itb.dk
