Nu styrker vi IT-Branchen og værdien af dit medlemskab

For at stå stærkere som branchens klare stemme har IT-Branchen valgt at stoppe samarbejdet med Dansk Erhverv. Samtidigt styrker vi din konkrete værdi af medlemskabet.

Dekorativt billede med organiske mønstre og farver

I forbindelse med, at vi stopper det formelle samarbejde med Dansk Erhverv, har vi fået en række spørgsmål om, hvad det helt konkret kommer til at betyde som medlem.

Det korte svar er, at du som medlem af IT-Branchen, ikke vil opleve at få mindre fra os – tværtimod. Faktisk giver det os mulighed for at lægge ny værdi i medlemskabet.

De rådgivningsservices, som du tidligere kunne benytte dig af fortsætter. Så du har stadig adgang til:

  • Gratis telefonisk juridisk rådgivning omkring HR, ansættelse og erhvervsjura
  • Gratis telefonisk rådgivning om kontrakter
  • Gratis 4 timers skriftlig juridisk rådgivning om erhvervsjura og kontrakter.
  • Gratis adgang til branchens standardkontrakter samt ansættelseskontrakter, underleverandøraftaler, IT-konsulentaftaler og databehandleraftaler mm.

Derudover udvider vi nu vores rådgivning til, at du også får:

  • Gratis 4 timers skriftlig juridisk rådgivning omkring HR- og ansættelsesret.

Alt det kan vi tilbyde, fordi vi udvider vores mangeårige samarbejde med DAHL Advokatpartnerselskab og deres specialiserede personaleret- og it-advokater.

Det betyder også, at du blot skal ringe til ét nummer, 88 91 91 00, hvis du ønsker rådgivning omkring noget af ovenstående. Så står der juridiske eksperter klar til at hjælpe dig.

Prisen på dit medlemskab forbliver det samme.

Flere gode fordele som medlem

Som selvstændig brancheforening, giver vi dig også stadig adgang til branchens stærkeste netværk for både CEO’s og C-level ledere, ligesom du via vores policy boards kan være med til at skabe branchens holdninger og få politisk indflydelse på Danmarks digitale udvikling.

Vores faglige universer om f.eks. NIS2, AI Act og diversitet giver dig viden, indblik og praktiske guides ligesom vores talunivers sikrer, at du altid er opdateret på de nyeste nøgletal om branchen så du kan benchmarke din virksomhed op mod konkurrenter og kollegaer.

Derudover har vi en lang række stærke medlemsfordele, hvor I bl.a. får adgang til en attraktiv pensionsaftale med Velliv eller kan benytte jer af gode rabatter på erhvervs- og privatforsikringer via vores samarbejde med Topdanmark.

Og så er vi lige udkommet med den årlige lønstatistik, hvor du kan se, hvordan lønforholdene er på over 50 forskellige stillingstyper i branchen. 

Et mangeårigt formelt samarbejde stopper

IT-Branchen stopper samarbejdet med Dansk Erhverv, fordi vi gerne vil stå endnu tydeligere som en selvstændig brancheforening, der alene arbejder for at forbedre it-branchens rammevilkår.

”Med den hastige udvikling, vi ser omkring digitaliseringen af hele samfundet, teknologiens geopolitiske betydning og den hurtige implementering af nye teknologier som f.eks. AI, er det vigtigere end nogensinde før, at vi som branche sætter vores tydelige aftryk i debatten,” siger Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen.

Det eneste du som medlem ikke længere kan benytte dig gratis af pga., at det formelle samarbejde med Dansk Erhverv stopper, er deres events.

Til gengæld kan du og alle i din virksomhed naturligvis stadig gratis deltage i alle IT-Branchens over 100 årlige events.

Hvis du vil vide mere

Er du i tvivl om, hvad dette kommer til at betyde for jer i praksis – eller er du nysgerrig på, hvordan I kan få mere ud af jeres medlemskab hos os, kan du kontakte:

Natasha Friis Saxberg, CEO, nfs@itb.dk, 53 77 72 27
Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation: mel@itb.dk, 27 16 13 80
Bjørn Borre, COO og medlemsdirektør: bjb@itb.dk, 27 52 25 24
Anne Sofie, kommerciel direktør: asjo@itb.dk, 51 24 12 13

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *