For få år siden talte alle om ESG. Det blev kaldt GDPR 2.0, og mange frygtede, at endnu et komplekst EU-regelsæt ville ramme dem hårdt. Men så blev EU’s krav til rapportering lettet, og flere SMV’erne troede måske, at de kunne ånde lettet op.
Rådgivere stod ellers klar, og forventningen var, at ingen virksomheder ville kunne løfte opgaven alene. For hvem kunne overskue de meget komplekse og ressourcekrævende EU-krav samt sætte sig ind i en ren alfabetsuppe (CSRD, ESRS, VSME, taksonomien, CSDDD/CS3D etc.) af overlappende regelsæt?
Især SMV’erne følte byrden fra rapporteringskravene. Således viser en undersøgelse fra SMV Danmark, at 67% finder ESG-kravene uigennemskuelige, og næsten halvdelen af dem må betale eksterne rådgivere for at klare dokumentationskravene for dem.
Men her på tærsklen til 2026 har billedet ændret sig markant. Med øget fokus på forenkling, deregulering og europæisk konkurrenceevne ser ESG i dag anderledes ud, end mange forudså for bare et år siden.
”Der er nok en del SMV’er og it-leverandører, der har tolket EU’s dereguleringen som et signal om, at de ikke længere skal udarbejde egne ESG-tal. Men helt så enkelt er det desværre ikke,” udtaler Anders Spile, co-founder i Wardn, der hjælper SMV’er med deres ESG-rapportering.
Da alle troede, de skulle rapportere
CSRD-direktivet fra 2021 gik nok under radaren hos de fleste små og mellemstore virksomheder. ESG blev først for alvor et fast punkt på bestyrelsesgangene i 2023, hvor det blev klart for mange, at selv virksomheder uden direkte rapporteringspligt alligevel ville blive ramt.
CSRD-direktivet forpligter nemlig de største virksomheder til at indsamle ESG-data fra deres leverandørkæder. Og her befinder langt størstedelen af EU’s SMV’er og it-leverandører sig. Dermed blev ESG en indirekte realitet for mange, også uden at være omfattet et formelt lovkrav til rapportering.
Spørgsmålet er derfor ikke om ESG skal fylde i dagligdagen, men hvordan man som it-leverandør bør forholde sig til ESG i 2026.
Hvorfor blev ESG-reglerne lempede?
I slutningen af 2024 udgav Mario Draghi sin meget omtalte rapport om EU’s konkurrenceevne.
En klar konklusion var, at Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina – særligt inden for teknologi, digitalisering og AI. Og en væsentlig forklaring herpå var mængden af regulering og bureaukrati i EU.
Kort efter begyndte store erhvervsorganisationer, især i Tyskland og Frankrig, da også at presse på for en forenkling.
Resultatet blev Omnibus-initiativet, hvor en EU-arbejdsgruppe fik mandat til at simplificere regler på tværs af ESG, GDPR, AI og andre beslægtede områder. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen blev hurtigt klar: De kommende to år vil ESG-rapportering være et krav for færre virksomheder, og kravene bliver mindre komplekse.
Hvad betyder de opdaterede regler?
Det har aldrig været hensigten, at små og mellemstore virksomheder (medmindre de er børsnoterede) skulle rapportere fuldt ud under CSRD. Det ændrer Omnibussen ikke på.
Men det betyder ikke, at ESG forsvinder. Tværtimod.
Især store virksomheder vil fortsat efterspørge ESG-nøgletal hos deres it-leverandører, da det er et krav i forhold til deres egen rapportering. Banker vil også fortsat bruge ESG-data i forhold til kreditvurderinger og L193-krav. Samtidig vil kommuner og offentlige myndigheder inkluderer ESG-elementer i deres udbud.
Så selv med forenklede rapporteringskrav vokser de underliggende forventninger altså. ESG drives ikke kun af regulering, men også af kunderne, samfundsdebatten, mediehistorier og politisk fokus.
”Forventningerne til bæredygtighed, gennemsigtighed og ansvarlighed fortsætter med at stige – også for it-virksomhederne. Selvom ESG måske ikke længere er en juridisk forpligtelse, så er der i høj grad en forretningsmæssig forventning om, at man som SMV og it-leverandør har styr på sine ESG-data,” siger Anders Spile.
Heldigvis er ESG en god forretning
Mange forbinder ESG med byrder og administration. Men erfaringerne viser, at der også er reel forretningsværdi at hente.
Et par eksempler på hvordan virksomhederne oplever værdi fra ESG er ifølge Wardn:
- 60% af virksomheder oplever besparelser i drift efter at have lavet CO₂-regnskab.
- Lavere sygefravær, når man måler og arbejder systematisk med trivsel.
- 10–30% oplever lavere energiforbrug ved øget måling og fokus.
- Op til 3x flere ansøgere, fordi kandidater foretrækker virksomheder med et tydeligt bæredygtighedsstandpunkt.
”Vi skal væk fra fortællingen om, at ESG bare handler om compliance og besværlige EU-regler. Det er faktisk god business. Det betaler sig at fokusere på området både i forhold til ens konkurrenceevne og indtjening samt i forhold til ens omkostninger og medarbejdere,” slutter Anders Spile.
Tre anbefalinger til at komme i gang
1. ESG går ikke væk. Start småt, og find ud af hvad der giver mening for jer.
2. Transparens slår perfektion. En ESG-rapport er ikke en fortælling om, hvor god man er, men en ærlig gengivelse af, hvor man står, når det kommer til bæredygtighed.
3. Gør det nemt for jer selv. For en mindre it-virksomhed skal en ESG-rapport ikke tage meget mere end 20 timer at lave. Brug f.eks. VSME-standarden, Wardn eller IT-Branchens Grønne spiderweb. Så har i et startpunkt!
Hvis du vil vide mere
Deltag i IT-Branchens netværk, arrangementer og vidensdeling – og bliv en del af et fællesskab, der omsætter regulering til reel forretningsværdi.
Du kan læse mere om, hvad vi politisk laver i forhold til den grønne omstilling samt orientere dig om vores kommende events på vores hjemmeside.