Ambitionerne var til at føle på, da regeringen i 2021 annoncerede, at man snart kunne uddanne sig til socialrådgiver i Hjørring, dyrlæge i Foulum og datamatiker i Tønder. I alt skulle 2.400 uddannelsespladser flyttes væk fra storbyerne og ud i resten landet.
Desværre flugter politikernes ambitioner ikke med virkeligheden, de unges drømme og erhvervslivets behov. It-arbejdspladserne er nemlig i høj grad centreret om netop de største byer i Danmark, og derfor er det ikke attraktivt for de unge at flytte til Foulum eller Tønder.
Ifølge Jobindex befinder næsten halvdelen af alle it-jobs sig i hovedstadsområdet, mens 1/5 befinder sig i Midtjylland hovedsageligt centreret omkring Aarhus. Resten af Danmark har tilsammen den resterende tredjedel, hvor jobsene stadig er centreret omkring de store byer.
”På papiret lyder det fint, at man vil kunne uddanne unge i alle landsdele. Virkeligheden er bare, at langt de fleste it-jobs er i de store byer. Samtidigt drømmer rigtigt mange unge om et studie- og ungdomsliv i de store byer med alt, hvad de indebærer af muligheder. Så det er en strategi, der aldrig kommer til at fungere,” udtaler Mette Lundberg.
Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut er det da også nærheden til ens nuværende bopæl (77%), jobmuligheder efter endt uddannelse (68%) og det sociale liv i den by, hvor uddannelsen liger (67%), der har størst betydning, når de unge skal vælge uddannelse.
Samtidig kan vi se, at hvis de unge ikke får plads på deres foretrukne uddannelse, så udskyder op mod 40% deres studiestart eller opgiver helt en videregående uddannelse.
“Når vi ikke imødekommer de unges ønske om at læse i de store byer, så går vi glip af fremtidige it-folk, som vi på sigt kunne have haft gavn af i hele landet. For de unge laver hellere helt andre uddannelses- og karriereplaner end at flytte efter uddannelserne,” siger Mette Lundberg.
Færre studiepladser i storbyerne
Samlet set ønskede politikerne med deres aftale i 2021, at nedlægge over 4.300 uddannelsespladser i de største danske byer, hvoraf 2.400 så skulle flyttes ud i landet mens 1.900 helt forsvinder.
Trods øget søgning og et arbejdsmarked med stor mangel på it-folk blev mange unge da også igen i år afvist på it-uddannelserne. Alene på IT-Universitetet har man i år fået 2.007 ansøgninger, men de har kun plads til 440 nye studerende. Det betyder, at mange unge får afslag selvom de er både motiverede og kvalificerede. Også DTU melder om mange afviste.
Nu rammes it-uddannelserne så igen. Denne gang af kandidatreformen, som skal beskære antallet af studiepladser på de videregående uddannelser med op til 10%. Også it-uddannelserne vil blive ramt.
”Endeligt var vi lykkedes med, at få flere unge til at søge de tekniske uddannelser. Men det er mest af alt bare endt i flere afviste, fordi politiske aftaler har lagt loft optaget på it-uddannelserne i de store byer. Nu kommer generelle nedskæringer oven i. Det er en hammer, der vil ramme mange unges drøm om en it-uddannelse og job dobbelt,” fortæller Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
IT-Branchen anbefaler at politikerne:
- Åbner op for at øge optaget i de byer, hvor der både er interesse for at læse hos de unge og efterspørgsel i erhvervslivet.
- Dropper de generelle nedskæringer af pladser på it-universitetsuddannelserne
- Genovervejer den politiske aftale om færre og kortere kandidatuddannelser og indgår en aftale, der tager større hensyn til områder med stor og stigende mangel på arbejdskraft
For der er ikke brug for at gøre adgangen til en it-uddannelse til et smalt nåleøje, men for at sluse alle de kvalificerede unge ind på deres drømmestudier, så de kan komme topmotiverede ud i erhvervslivet.
Hvis du vil vide mere
Er du interesseret i, hvordan IT-Branchen mere bredt arbejder med hele kompetenceagendaen, kan du læse mere om vores Policy Board for Digitale Kompetencer. Leder du efter diverse tal og statistikker omkring digitale kompetencer, har vi lavet et talunivers for netop det.
Du kan også altid kontakte Mette Lundberg, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.
