Regeringen har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgået en bred politisk aftale om en sundhedsreform, der skal styrke sundhedsvæsnet og rykke sundhedsløsningerne tættere på borgerne.
Du kan læse hele Aftale om Sundhedsreform 2024 her.
Selvom det helt store i reformen nok er, at man reducerer antallet af regioner fra fem til fire, at man oprettet 17 lokale sundhedsråd samt kommer med både en lægereform og kronikerpakker, så var der også en række vigtige ting med i sundhedsreformen, som IT-Branchen har kæmpet for.
”Generelt er det positivt, at regeringen med sundhedsreformen viser nogle store digitale ambitioner. For digitalisering er en afgørende faktor, der gør det muligt at rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne og skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Og det er der brug for,” udtaler Freddy Lykke, direktør i Sirenia og forperson for IT-Branchens Policy Board for Digital Sundhed.
Bl.a. har tidligere analyser fra IT-Branchen vist, at man kan frigive 3.000 medarbejdere ved at udbrede brugen af digitale løsninger, der kan hjælpe personalet i deres stressede hverdag.
En reform med fokus på digitalisering
Med sundhedsreformen viser regeringen, at de har en tydelig ambition om, at sundhedsvæsenet skal blive mere digitalt og dataunderstøttet, hvilket IT-Branchen længe har efterspurgt.
Helt konkret skal en øget digitalisering gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt for alle, og især kommer digitale teknologier til at spille en afgørende rolle i kronikerpakkerne, hvor flere fremadrettet kan behandles i eget hjem.
Alt i alt vil man investerer 27,5 mia. kr. i moderne sygehuse, udstyr, it og sundhedstilbud tæt på borgerne.
Patienterne får bedre adgang til digitale løsninger
Aftalepartierne er enige om, at langt mere behandlingen skal foregå i eller tæt på eget hjem, f.eks. ved at monitorere borgerens tilstand digitalt eller at benytte digitale løsninger i psykiatrien, så mistrivsel eller lettere psykiske lidelser ikke forværres.
IT-Branchen har længe været fortaler for, at alle danskere skal have mulighed for at vælge digitale sundhedstilbud, da det især vil hjælpe de patienter, der bor langt fra en læge eller ikke er så mobile.
”Vi er glade for, at patienters digitale rettigheder bliver prioriteret. Alle borgere bør have ret til at vælge et digital tilbud frem for et fysisk, så man f.eks. har en videokonsultation eller behandling og vejledning i eget hjem fremfor at ældre eller svage nødvendigvis skal til en fysisk lægekonsultation. Digitale teknologier kan nemlig være med til at øge ligheden i adgang og behandling i sundhedsvæsenet,” fortæller Asbjørn William Ammitzbøll Flügge, chefkonsulent i IT-Branchen.
Nyt nationalt center for sundhedsinnovation
Man er også blevet enig om at samle og styre arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet, så man mere effektivt styrker anvendelsen af digitale løsninger og data på tværs af regioner og kommuner.
Det nye Nationale Center for Sundhedsinnovation får derfor til opgave at skabe et overblik over både modne eksisterende og nye innovative løsninger, og efterfølgende vurdere og udbrede disse både nationalt og lokalt.
”Innovation er essentielt for at udvikle fremtidens sundhedsvæsen. Men selv i et lille land som Danmark, kan det nogle gange være svært at få udbredt de gode løsninger. Derfor er det positivt, at regeringen med et nationalt center for sundhedsinnovation kan være med til at skubbe på udbredelsen,” siger Freddy Lykke.
Han advarer dog samtidig mod, at man bare blindt centraliserer innovationskraften.
Det er fint at skubbe på fra centralt hold, men sundhedsinnovation skal ske tæt på driften og hverdagen, som ligger lokalt og decentralt. Hvis man centraliserer al innovation, er der en risiko for, at man ikke for samlet op på det, der foregår ude i landet tæt på patienter og pårørende.
Fremtidige udbud med fokus på mindre leverandører
I sundhedsreformen kan man også læse, at man skal blive bedre til at koordinere de fremtidige udbud, da det giver mulighed for stille fælles krav til standarder og arkitektur, ligesom en samling af ressourcer vil understøtte sundhedsvæsenets position overfor leverandørmarkedet.
Det kunne måske lyde som om, at man fremadrettet vil have færre it-leverandører. Men aftalepartierne skriver faktisk, at de fremadrettet vil tilrettelægge udbud, så mindre leverandører har mulighed for og adgang til at byde på udbud.
”Det er positivt, at sundhedsreformen er opmærksom på at tilrettelægge udbud så mindre leverandører har mulighed for og adgang til at byde på udbud. Det er med til at sikre, at en bred skare af leverandører kan bidrage til de løsninger som Center for Sundhedsinnovations udbreder,” slutter Asbjørn William Ammitzbøll Flügge.