Så landede kommunernes økonomiaftale. Og selvom aftalen ikke indeholder større nye digitaliseringsinitiativer, sender den ifølge IT-Branchen et klart signal om, at cybersikkerhed, digital infrastruktur og anvendelsen af kunstig intelligens fortsat er blandt de vigtigste digitale prioriteter i kommunerne.
Den nye økonomiaftale vil give kommunernes serviceramme et løft på 3,3 milliarder kroner – 0,1 milliarder mere end sidste år.
Hovedpunkter i aftalen
Den nye økonomiaftale vil give kommunernes serviceramme et løft på 3,3 milliarder kroner.
Økonomiaftalen for 2027 indeholder blandt andet et ekstraordinært løft af kommunernes anlægsinvesteringer på 50,9 mio. kr. årligt i perioden 2027-2029 til implementeringen af de nye it-serviceorganisationer.
Samtidig fastholder regeringen og KL ambitionen om at styrke kommunernes cybersikkerhed gennem en ny organisering af den basale it-drift.
Ifølge aftalen vil der pr. 1. januar 2027 være etableret fem fælleskommunale it-serviceorganisationer og derudover Københavns Kommunes IT. Det er planen, at enhederne inden udgangen af 2027 skal have overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur.
Cybersikkerhed er højt på dagsordenen
Med økonomiaftalen bekræfter regeringen og KL ambitionen om, at it-serviceorganisationerne frem mod 2030 gradvist skal overtage flere opgaver, herunder brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support. Målet er at skabe mere robuste it-miljøer og styrke cybersikkerheden på tværs af kommunerne:
”De nye it-driftscentre bliver en af de største organisatoriske ændringer på det kommunale it-område i mange år. Det vigtigt kommunerne fortsat trækker på de kompetencer og erfaringer, der findes hos både kommunerne selv og på leverandørmarkedet. Det er afgørende for os, at de nye it-driftscentre ikke kun bliver kunder for de store leverandører, men at der også er muligheder for mindre leverandører – enten alene eller i partnerskab med andre – til at levere til driftscentrene”, siger Asbjørn Ammitzbøll Flügge, chefkonsulent og ansvarlig for offentlig sektor i IT-Branchen.
For IT-Branchen er det samtidigt positivt, at kommunerne fortsat prioriterer blandt andet cybersikkerhed højt. Men nu begynder det arbejde, hvor ambitionerne skal omsættes til konkrete resultater:
”Det er afgørende, at kommunerne får styrket deres cybersikkerhed i en tid med et stadig mere alvorligt trusselsbillede. Derfor er det positivt, at arbejdet med de fælles it-serviceorganisationer fortsætter. Nu handler det om at sikre, at implementeringen sker på en måde, der skaber reel værdi for kommunerne og borgerne”, siger Troels Johansen, chefkonsulent og ansvarlig for cybersikkerhed IT-Branchen.
AI-arbejdet fortsætter
Økonomiaftalen sætter også fokus på kunstig intelligens. Regeringen og KL er enige om at fortsætte arbejdet i Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens, som skal understøtte udbredelsen af AI i den offentlige sektor. Samtidig skal der følges op på de eksisterende storskalaprojekter, og der skal igangsættes nyt arbejde, som kan fremme anvendelsen af AI i kommuner og regioner.
Parterne er desuden enige om at arbejde videre med en generel juridisk hjemmel, der skal skabe et tydeligere databeskyttelsesretligt grundlag for offentlige myndigheders brug af AI-løsninger til blandt andet beslutningsstøtte og evaluering.
Fortsat investering i fælles digital infrastruktur
Aftalen viderefører også finansieringen af den fællesoffentlige digitale infrastruktur. Der afsættes 136,4 mio. kr. til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den fællesoffentlige digitale infrastruktur. Derudover videreføres finansieringen af den fælles digitale sundhedsinfrastruktur med 155,3 mio. kr. i 2027.
Samtidige vil man dog også nedbringe kommunernes udgifter til administration med 257 mio. kr. i 2027. Det vil være op til den enkelte kommune at frigøre midlerne.
”I økonomiaftalen er der et krav om, at kommunerne skal spare på deres administration, samtidigt med, at der er ambitioner om at udbrede kunstig intelligens i kommunerne. Det er helt oplagt, at de to samtænkes, men også at kunstig intelligens ikke kun skal bruges til at effektivisere og spare timer, men også højne kvaliteten af den kommunale opgaveløsning. Og ja, så er en klar juridisk hjemmel til anvendelse af AI i det offentlige helt afgørende for at skabe juridisk klarhed for alle”, slutter Asbjørn Ammitzbøll Flügge.
Arbejder du med offentlig digitalisering?
Deltag i IT-Branchens Policy Board for Offentlig Digitalisering, og vær med til at sætte retningen for en mere digital offentlig sektor. Kontakt Asbjørn William Ammitzbøll Flügge.
