Seneste opgørelse viser, at danske myndigheder købte it-løsninger ind for 15,9 mia. kr., hvilket gør det offentlige til et af de største markeder for it-ydelser i Danmark.
Derfor er det også interessant for mange it-leverandører at holde øje med, hvad der kommer af fremtidige udbud fra de forskellige myndigheder og styrelser. Og det kan de på det årlige udbudsoverblik.
Til Udbudsoverblikket 2022 kan du møde SKI, Sundhedsdatastyrelsen, KOMBIT, Digitaliseringsstyrelsen, Økonomistyrelsen og også Københavns Lufthavne kommer forbi for at fortælle mere om, hvad de har af kommende udbud.
Særligt interessant er KOMBIT, da de er på vej med en helt ny strategi for genudbud af alle deres løsninger.
På dagen vil man ikke blot kunne høre om de fremtidige udbud. Man får også rig mulighed for at stille spørgsmål til og gå i dialog med de forskellige myndigheder omkring deres behov og tankerne bag udbuddene.
Tilmeld dig i dag
Udbudsoverblik 2022 bliver afholdt 17. november 2022, kl. 09.00 – 12.00 på Børsen, og du kan tilmelde dig her. Det er gratis for alle, men tilmelding er påkrævet.
Offentlige udbud er for både store og små it-leverandører
Mange tror, at offentlige udbud kun er noget for store leverandører. Men det er ikke sandt. Tal fra Mercell (tidl. Udbudsvagten) viser, at der er næsten 4.000 it-leverandører, der byder på offentlige it-udbud, hvoraf 89,9% af dem havde under 20 ansatte.
Mere end hvert tredje it-udbud bliver nu vundet af en mindre it-virksomhed med under 20 ansatte.