Jura & Vino netværksmøde på Fyn

Kom til Jura & Vino hos Oxygen

Fint borddækning med vinglas

Dato & tidspunkt

Lokation

Oxygen, Middelfartvej 9K, 5000 Odense C

Årets første Jura & Vino netværksmøde byder både på tips og tricks til hvordan vi tackler dagligdagens juridiske udfordringer, portvinsmagning og tapas.

Dagligdagens juridiske udfordringer – og løsninger på dem

I løbet af en helt almindelig dag udsættes de fleste IT-virksomheder for en række juridiske faldgruber. Nogle får mere opmærksomhed end andre. Nogle løses bedre end andre. De fleste opdages først, når det er for sent. Fælles er, at de alle kan løses. Men alle har konsekvenser, hvis de løses forkert.

Indlægget præsenterer en række af de mest almindelige faldgruber – og kommer med forslag til praktiske løsninger på dem. Alle er forhold som i praksis har vist sig problematiske, f.eks. følgende:

  • Aftaleindgåelse – hvordan sikres en bindende aftale uden for meget formalia?
  • Prisændringer – hvordan kan priser ændres f.eks. på grund af øgede omkostninger?
  • Videresalg af licenser – hvordan undgår man at komme til at tage ansvaret for softwareleverandøren?
  • Beskyttelse af rettigheder – hvordan sikres rettighederne ved brug af konsulenter?
  • Varemærker & domæner – hvordan sikres retten til navnet?
  • Markedsføring – hvordan sikres gyldige markedsføringstilladelser?
  • Virksomhedssalg – hvad kan man gøre løbende for at nedbringe arbejdsbyrden under et virksomhedssalg?
  • …og hvad der ellers måtte komme af spørgsmål i løbet af arrangementet.

Indlægget faciliteres af Tim Krarup Nielsen, der er certificeret IT-advokat og partner hos DAHL Advokatpartnerselskab.

Efter Tims indlæg har vi sat Niels Strøjer i stævne. Niels er passioneret portvinselsker og importerer selv vine fra Portugal. Han vil tage os med på en rejse ind i Portvinens vidunderlige smageunivers og vi skal smage nogle helt fantastiske portvine.

Undervejs i mødet er der rig mulighed for netværk og en god snak om dagens emner.

Lyder det som noget for dig? Der er begrænsede pladser, så skynd dig med din tilmelding.

Tirsdag den 2. februar 2023, kl. 16.00 – 20.00
Afholdes hos Oxygens hyggelige ”Oxygen Bar”
Middelfart 9K, 5000 Odense

Det er kun muligt for medlemmer af IT-Branchen af deltage.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.