Har du også lagt mærke til, at internettet opfører sig lidt underligt for tiden?
Måske er du stødt på en reje-udgave af Jesus på Facebook? Eller en gorilla med banankrop på TikTok? Eller er du faldet over en influencer, der anmelder hoteller, der ikke findes?
Hvis du har, så har du nok mødt AI-genereret indhold, af den slags, man er begyndt at kalde ”AI Slop”. Et begreb, som mange mener, peger på et større fænomen. Nemlig at internettet, som vi kender det, er ved at dø.
Den nyeste episode af vores podcast Blinde Vinkler handler om netop AI Slop og Dead Internet Theory.
Vores vært, Marie Høst, taler i episoden med Ada, Ada, Ada, som er kunstner, AI-specialist og teknologiformidler.
Et internet fyldt med hundeæde
Så hvad er egentlig historien om de der Jesus-rejer? “Shrimp Jesus”, som fænomenet kaldes, er surrealistiske og ofte rimelig foruroligende billeder af Jesus Kristus, der er blevet sammensmeltet med havdyr som krabber og rejer.
WHAT IS HAPPENING ON FACEBOOK pic.twitter.com/6XzTV5eBd3
— Jorge Murillo 💙 (@TheHornetsFury) March 13, 2024
Alle disse billeder er AI-genererede og udgør en slags spam, der har spredt sig på især Facebook med det ene formål – at skabe engagement på de sociale medier. Ofte er det bots eller scammere, der står bag billederne.
Og Shrimp Jesus er et rigtig godt eksempel på fænomenet AI Slop:
”Slop betyder på dansk hundeæde eller svinefoder,” forklarer Ada og fortsætter: ”Det er en form for for føde, der ikke rigtig smager godt. Det ser ikke særlig lækkert ud, men det er den absolut basale, mindste form for næring du skal have”
Begrebet AI Slop er blevet populariseret til at beskrive masseproduceret, syntetisk og AI-genereret indhold. Det gælder ikke alt indhold, der er lavet med AI, men særligt indhold, der er lavet hurtigt og især med det formål at passe til de sociale mediers algoritmer. Tit med en økonomisk eller politisk gevinst for øje.
Er internettet ved at dø?
Fænomenet AI Slop er tæt forbundet med en større frygt: at internettet langsomt mister sin menneskelighed og dør ud.
Ifølge Ada er der mange, der frygter, at det faktisk er tilfældet: ”Dead Internet Theory er den her ide om, at internettet er ved at dø,” forklarer hun og fortsætter:
”Internettet plejede at være det her sted, hvor vi snakkede sammen som mennesker, og vi delte vores erfaringer. Vi havde social medier, vi havde fora, hvor vi kunne spørge hinanden om ting og have samtaler. Men nu fordi der er så mange chatbots, så mange bots generelt, som kan generere troværdig tekst og billeder, så begynder internettet at blive mere og mere fyldt op af syntetisk indhold, og det kalder man så en slags dødt indhold på internettet.”
Hun peger på, at Dead Internet Theory oprindeligt startede som en konspirationsteori for nogle år siden, men at den i dag føles mindre og mindre fjern.
”Hvis de her generative AI-teknologier bliver ved med at være så tilgængelige,” siger Ada, “så får vi et dødt internet. Vi bevæger os hen imod, at vi ikke rigtig kan bruge internettet til noget længere, fordi vi ikke ved, hvad der er ægte, og hvad der er falsk. Og så er det i gang med at dø.”
Vi mister grebet om virkeligheden
Men hvis internettet langsomt bliver tømt for menneskelighed, hvad er det så egentlig, vi står til at miste?
”Jeg tror, vi kommer til at miste den store, åbne samtale,” siger Ada.
Når vi siger, at internettet er ved at dø, så skal vi huske, at internettet er mange ting, påpeger hun. Gruppechatten på Messenger er jo også en del af internettet, og dér ved man, hvem der er i den anden ende. Den bliver ikke fyldt op med AI-spam, og det gør, at den del af internettet nok vil klare sig, påpeger hun:
”Og det kan måske være en af de ting, vi begynder at bruge mere, og så bruger vi nok mindre tid på de store platforme som Facebook, Instagram og TikTok, fordi vi ikke kender alle de mennesker, der sender indhold vores vej, så vi ikke stoler på det”.
For Ada handler problemet ikke kun om, at AI kan snyde os med falske billeder og tekster. Det handler i højere grad om, at vi mister tilliden til det ægte:
”Det største problem tror jeg ikke nødvendigvis er det med, at du kan blive snydt af AI-genereret indhold, men at du mister tiltroen til rigtigt indhold.” forklarer hun og afslutter: ”Vi mister grebet om virkeligheden på en eller anden måde, når vi bliver manipuleret af det falske indhold. ”
Hvis du vil høre mere om konsekvenserne af AI Slop, kan du lytte til episoden på Spotify, Apple Podcasts eller lignende platforme. Du kan også finde episoden og alle tidligere sæsoner på blindevinkler.dk.
Om podcasten Blinde Vinkler
Bias er en uundgåelig del af livet, fordi vi hver især har et begrænset udsyn i verden.
Tanken om, at en maskine kan gøre det bedre end os, er forjættende og overalt støder vi på teknologi, der gennem sortering og anbefaling påvirker vores verdenssyn og vores beslutninger.
Men det vi putter ind i maskinen, er også det, der kommer ud. Og ubevidst bias bliver reproduceret – og i visse tilfælde forstærket – af teknologi.
Så hvordan drejer vi på bias-knappen og sørger for lige muligheder for alle? Det undersøger vi i podcasten Blinde Vinkler. Podcasten er produceret af PROSA og IT-Branchen og beværtet af techjournalist Marie Høst.