I det kommende år skal Digitaliseringsstyrelsen stå i front for udviklingen af nye digitale retninger. Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens nye årsrapport.
Ifølge årsrapporten skal der udvikles mere brugervenlige løsninger, flere borgere skal med i den digitale velfærd, og Danmark skal spille en aktiv rolle i EU’s digitale reformer. Samtidig vokser styrelsens opgaveportefølje, og i 2024 blev ansvaret for teleområdet og tilsyn med digitale formidlingstjenester overført til Digitaliseringsstyrelsen.
”Digitaliseringsstyrelsens seneste årsrapport for 2024 tegner et positivt billede af en organisation, der sætter retningen mod større inklusion og stærkere brugerfokus. Samtidig er der ambitioner om et stærkt samarbejde om den kommende AI-forordning og en udrulning af en digital identitet på tværs af EU’s grænser” fortæller Asbjørn William Ammitzbøll Flügge, der er politisk chefkonsulent i IT-Branchen.
Retningen er ambitiøs, men økonomien trækker i den modsatte retning
Men bag de nye opgaver og ambitioner gemmer sig en mere bekymrende udvikling i styrelsens økonomi, for de økonomiske midler til styrelsen falder i 2025.
I finansloven for 2025 falder bevillingerne på tværs af styrelsens tre største hovedkonti med mange millioner kroner. Selv med en mindre stigning på tilskudsområdet giver det samlet set et fald i bevillingerne på 135 mio. kr. Det svarer til en reduktion på intet mindre end omkring 14 % i forhold til 2024-niveauet. Og det er bekymrende.
Bevillingsfaldet er ikke isoleret til Digitaliseringsstyrelsen. Det er en del af regeringens overordnede plan om at effektivisere centraladministrationen og reducere med op til 1.000 årsværk frem mod 2026.
”Vi har aldrig haft højere ambitioner for offentlig digitalisering. Derfor er det vigtigt at sikre de nødvendige midler til dem, der fra det offentlige side skal stå i spidsen for de ambitioner. Også fordi der er nogle store opgaver, bl.a. med implementering af AI-forordningen, og store ubekendte temaer som styrkelse af Danmarks og EU’s digitale suverænitet, der skal prioriteres” siger Asbjørn William Ammitzbøll Flügge.
Økonomien er større end bevillingen – men stadig presset
Det er værd at bemærke, at selve driftsbevillingen til styrelsen ikke falder dramatisk – faktisk blev nogle midler omlagt til departementet og nye opgaver. Men samlet set er der et klart fald i de penge, styrelsen skal forvalte i 2025 sammenlignet med 2024.
Styrelsen har dog adgang til flere økonomiske kilder end dem, der fremgår af finansloven. EU-programmer, tekniske projekter og indtægtsdækket virksomhed kan trække økonomien op over 1 mia. kr. i faktisk aktivitet. Men det er kernebevillingerne, der skaber forudsigelighed, danner basis for samarbejde og muliggør langsigtet planlægning.
”Når kernebevillingerne reduceres, stiger usikkerheden. Og i en digital virkelighed, der i den grad kræver stabilitet, skalering og forudsigelighed, kan det vise sig at være en dyr besparelse på sigt,” afslutter Asbjørn William Ammitzbøll Flügge.
Vil du vide mere om vores arbejde med offentlig digitalisering?
IT-Branchens Policy Board for offentlig digitalisering arbejder for at fastholde Danmarks styrkeposition inden for offentlig digitalisering, så ambitionerne ikke slækkes. Vi har blandt andet givet input til den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Hvis du vil vide mere om arbejdet eller være med i policy boardet kan du kontakte chefkonsulent Asbjørn William Ammitzbøll Flügge:
