Det har aldrig været vigtigere at kende branchens lønniveauer – deltag i lønstatistikken nu

Foran os venter en af de største omskrivninger af reglerne på arbejdsmarkedet i årtier. EU’s direktiv om løngennemsigtighed bliver nemlig snart til dansk lov. Det vil stille nye krav til virksomhedernes lønpolitikker.

Når EU’s direktiv om løngennemsigtighed slår igennem i medlemslandene i 2026 skal alle virksomheder leve op til en øget transparens om lønforskelle mellem kønnene. Brug derfor IT-Branchens lønstatistik allerede nu, til at få overblik over, hvordan I lønner i forhold til markedet.

Forbered jer med IT-Branchens lønstatistik

“Virksomhederne bør begynde at forberede sig allerede nu”, siger Stine Marott Normann fra Klar Reward Agency, som rådgiver virksomheder om lønpolitik, og som bl.a. producerer den årlige lønstatistik på vegne af IT-Branchen:

“Et af de første skridt man bør tage, er at få et klart billede af, hvordan virksomhedens lønninger ligger i forhold til markedet. Det bliver nogle af de mest centrale datapunkter, hvis man vil have succes med sin lønpolitik under de ny regler.”

Lønstatistikken er et HR- og ledelsesredskab og giver jer et præcist og detaljeret overblik over de vigtigste lønelementer, såsom grundløn, bonus og pension, for over 50 forskellige jobtitler, opdelt efter virksomhedsstørrelse, alder og geografi.

Deltag og modtag lønstatistikken gratis

Som medlem af IT-Branchen modtager du lønstatistikken gratis, hvis din virksomhed bidrager med egne tal.

Skriv til Stine Marott Normann, stine@klarreward.com, hvis du gerne vil modtage mere information og en uforpligtende invitation til at deltage.

Alle data i den endelige rapport er fuldt anonymiserede, så det ikke er muligt at identificere hverken enkeltlønninger eller enkeltvirksomheder. Lønstatistikken er udformet i dialog med vores medlemmer, og er tilgængelig for direktører og HR-ledere, men ikke for medarbejderne i virksomheden.

  • Jeg vil gerne modtage mere information og en invitation til at deltage – samt modtage lønstatistikken gratis og vil bidrage med egne tal fra ExOpi Consulting.

    dbh
    CEO Bina Hjorth
    ExOpi Consulting

  • Tak Bine. Stine der laver vores analyser sender dig vejledningen i hvordan du indbetter. Og tak for at I bakker op om statistikken, det gør den bedre for os alle. Vh Bjørn Borre, Medlemsdirektør, IT-Branchen

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *