Den 11. september åbnede IT-Branchen i samarbejde med Nordic.AI og de Konservative dørene for en bred kreds af virksomheder, organisationer og myndigheder til en konference om kunstig intelligens. Selvfølgelig både fysisk og virtuelt.
Målet var at blive klogere på holdninger og visioner i forhold til AIs rolle i vores samfund.
For AI har sat digitaliseringen af vores samfund op i et højere gear. Fordelene er mange, som konferencen også viste mange eksempler på.
Men det rejser også nogle grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens til at skabe værdi i samfundet.
Gik du glip af konferencen, kan du se hele live streamingen her.
Et nedslag i nogle af pointerne fra konferencen:
- Danmark har behov for at opbygge et endnu stærkere økosystem, der også støtter op om startups, der laver fejl. Det er fx ikke nok kun at se på adgang til talent og data, fremhævede Henrik Fabrin, CEO i BotXO.
- Der er mange tilbud til iværksættere – måske også for mange! Derudover skal der skabes klarhed om retningslinjerne ift. hvordan startups kan bruge offentlige data – og til hvad. For startups med begrænsede ressourcer er det svært at navigere i, mener Stine Mølgaard Sørensen, COO i Radiobotics.
- Katrine Winding, direktør i Erhvervsstyrelsen, satte fokus på machine learnings indflydelse i samfundet. Allerede i dag understøtter machine learning sagsbehandlingen i Erhvervsstyrelsen og hjælper til at fokusere sagsbehandlingen der, hvor der reelt er et behov. Katrine fremhævede, at implementeringen af machine learning kræver en kombination af dybe kompetencer på flere faglige felter samt en stor “pyt-knap” – for der skal være plads til at fejle og lære.
- På det internationale plan opruster EU med stærke digitale visioner. Her skal Danmark kende sin besøgstid og involvere sig mere, pointerede generalsekretær i DigitalEurope, Cecilia Bonefeld-Dahl. Hun nævnte også, at kun 12 % af unicorns (startups, som værdiansættes til en milliard kroner eller derover) er europæiske, og det er brug for at sætte ind nu, så vi også får flere europæiske AI startups.
- Et panel af forskellige aktører debatterede ambitionerne for AI i Danmark. Ifølge Det Konservative Folkepartis, Katarina Ammitzbøll, er der her ikke nødvendigvis brug for en ny AI-strategi, men for at genbesøge den gamle og at samles bredt politisk om en AI-indsats især i forhold til klima-mål. Hun pegede også på, at der er brug for at styrke de digitale kompetencer på uddannelsesområdet og at sikre tilstrækkeligt penge til forskningen. Hertil svarede Socialdemokratiets Orla Hav, at pengene til AI-signaturprojekter er afsat oveni de 750 mio. kr. som regeringen har afsat til forskning.
- Andreas Cleve, CEO i Corti sad også med i panellet og hans budskab var klart: Danmark taber terræn på AI, og vi har brug for at sende flere eventyrer ud i verden og sætte Danmark på landkortet. Christiane Vejlø repræsenterede Dataetisk Råd, og hun satte spot på, at vi har brug for at se på en overordnet ramme for teknologiudvikling og hvad er det for en fremtid, vi gerne vil skabe sammen?
- Generel var der en bred diskussion om regeringens digitale ambitioner, og flere af deltagerne efterspurgte højere ambitioner fra politisk hold. Kim Simonsen, forbundsformand i HK medgav regeringen, at de har haft meget andet at se til, men fandt det alligevel problematisk at fokus på det digitale område er faldet.
- Konferencen stillede også skarpt på samspillet mellem kunst og AI. For kunst kan være med til at skubbe grænserne for dialogen om AI ved at fremsætte nogle fremtidsscenarier og gøre teknologien mere nærværende. Cecilie Waagner Falkenstrøm fra MindTheFuture viste bl.a. sit interaktive værk, Covid-19 AI Battle, hvor hun har skabt to kunstige intelligenser med data fra hhv. Donald Trump og generaldirektøren for WHO’s udtalelser om Covid-19.
- Som afrunding præsenterede Bent Dalager, partner i KPMG og formand for IT-Branchens udvalg for digitalt erhverv en række områder, hvor kunstig intelligens allerede er til gavn for samfundet. F.eks. er AI med til at give os bedre behandling i sundhedssektoren, vi får hurtigere og korrekt lønudbetaling og kan optimere både trafik- og miljøplanlægning. Som samfund har vi ikke brug for flere “Stop”-skilte, men har brug for flere “Go”-skilte, når det kommer til AI.
