Hos IT-branchen oplever vi en stigende efterspørgsel fra vores medlemsvirksomheder på relevante standardkontrakter og andre juridiske dokumenter.
Det skyldes, at virksomhederne ønsker at være klædt bedst muligt på, når de går ind i forhandlinger med kunder, nye medarbejdere eller underleverandører.
Derfor lancerer vi sammen med DAHL Advokatfirma og Contractbook en Kontraktportal for vores medlemmer, hvor I kan finde de mest brugte it-kontrakter og dokumenter i branchen.
Du kan læse mere om Kontraktportalen og prøve den her.
Ingen virksomheder er ens, og derfor kan I på Kontraktportalen skræddersy jeres kontrakter, så de bliver tilpasset netop til jeres situation, samtidig med de følger branchens standarder.
I tilpasser ganske enkelt kontrakterne ved at besvare simple spørgsmål i forhold til de enkelte sektioner i kontrakten. Derefter bliver kontrakten tilpasset netop dine svar og ønsker, så I ender ud med en kontrakt, der er skræddersyet til jeres specifikke behov.
Masser af relevante kontrakter
På Kontraktportalen kan du bl.a. finde de gængse standardaftaler (K01, K02, K03, K04, D17 og ADDA).
Herudover findes kontrakterne til brug både internt (ansættelsesaftaler, vedtægter, stiftelsesdokumenter etc.) og eksternt til f.eks. leverancer, licenser, tilbud/udbud og konsulenter.
Indenfor GDPR kan du finde skabeloner til kontaktformularer, fortegnelser, databehandleraftaler og sikkerhedspolitik.
Alle kontrakter opbevares i Kontraktportalen, så du kun behøver at gå ét sted hen, når du skal bruge en altid opdateret kontrakt eller juridisk dokument.
De fleste af kontrakterne er eller bliver tilgængelig også på engelsk, og vil altid være opdaterede i forhold til relevant lovgivning og branchestandarder.
Har din virksomhed en særlig forretningsmodel eller stor kompleksitet, kan I købe adgang til yderligere kontrakter målrettet jeres behov, gennem enten vores premium eller professionel abonnement på kontraktportalen.
Det koster 1.895 kr. per måned eksklusiv moms og sælges på abonnementsbasis for 1 år ad gangen.
Få det fulde overblik over, hvad Kontraktportalen indeholder.