Med økonomiaftalen løftes den kommunale serviceramme med 3,2 mia. kr., hvilket er på niveau med sidste års aftale.
En af de helt store udmeldinger i aftalen er, at man vil styrke cybersikkerheden ved at afsætte 195 mio. kr. i 2026-2029, hvilket glæder IT-Branchen.
“Kommunerne bygger med rette et stærkt digitalt skjold op, for de er, som en del af vores kritiske digitale infrastruktur og rygraden i vores digitale samfund, et yndet mål for cyberangreb. Så det er et vigtigt fokusområde, der kan være med til at skabe tryghed,” siger Asbjørn Ammitzbøll Flügge, der er fagansvarlig for offentlig digitalisering i IT-Branchen.
Stort hjemtagningsprojekt bekymrer
At pengene skal gå til at samle kommunernes basale it-drift i 4-5 fælleskommunale enheder, bekymrer dog IT-Branchen.
”Jeg forstår godt ønsket om at ville centralisere flere funktioner, men det er vigtigt, at det ikke bliver et dræn af it-kompetencer fra de andre og især, mindre kommuner. At samle al basal it-drift i 4-5 store driftscentre og selv klare alt fra infrastruktur, drift og til monitorering og support, giver ikke nødvendigvis den bedste sikkerhed. Samtidigt så er der en lang række dygtige it-leverandører, som ville kunne håndtere disse ting. Så vi kunne godt være bekymrede for, at man kan ende med en dyrere og dårligere løsning ved at hjemtage disse ting,” udtaler Asbjørn Ammitzbøll Flügge.
Planen er at oprette de nye it-serviceorganisationer som kommunale enheder, der inden udgangen af 2027 skal overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur. Derefter er det planen, at de også gradvist skal overtage driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030.
”Det vil blive en meget dyr operation at skulle opbygge 4-5 helt nye driftscentre, der skal løse så mange opgaver på tværs af kommunerne. Dertil virker både tidsplanen og finansieringen meget optimistiske, så vi frygter, at man måske her ender med at bruge ressourcer på en mindre effektiv og sikker organisering.” fortæller Asbjørn Ammitzbøll Flügge.
Godt med fokus på suverænitet
I aftalen kan man også læse, at Regeringen og KL mener, at den offentlige sektor er blevet for afhængig af få amerikanske teknologivirksomheder Derfor vil man fremadrettet arbejde for at skabe større digital suverænitet.
Her vil man først og fremmest igangsætte en analyse, der skal belyse, hvordan man kan skabe større digital suverænitet samtidig med, at der tages hensyn til effektivitet, pris og sikkerhed.
”Selvom der i økonomiaftalen godt kunne afsættes flere midler til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2026-2029, så er det rigtigt fornuftigt, at KL og kommunerne prioriterer en styrkelse af Danmarks digitale suverænitet. Der er ingen tvivl om, at vi både i Europa og Danmark nok har sovet lidt i timen, og nu handler det om at finde meningsfuld balance, så vi ikke lukker os om os selv, men samtidigt styrker vores digitale suverænitet. Derfor giver det god mening at man nu vil gå ud og analysere, hvordan man kan skabe større digital suverænitet, frem for at handle overilet,” slutter Asbjørn Ammitzbøll Flügge.
Han undrer sig dog også over, at kunstig intelligens ikke nævnes med ét ord i aftalen. Det virker som en stor, overset elefant i rummet – specielt i lyset af hvor meget AI allerede fylder i kommunernes hverdag og ikke mindst fordi de kommunale udgifter til administration skal nedbringes med 250 mio. kr. i 2026.
Her vil det være vores forventning at kunstig intelligens kommer til at spille en afgørende rolle i at nå det mål.
Du kan læse hele Aftalen om kommunernes økonomi for 2026 her.
