Som en del af initiativet Cybersikker Virksomhed, er er IT-Branchen gået sammen med Ingeniørforeningen IDA og Dansk Erhverv om at tilbyde kurser med rabat, e-læring og gratis webinarer, der kan hjælpe med at forebygge og håndtere cybertruslerne i SMV’ernes hverdag. Du kan læse mere om Cybersikker Virksomhed her.
På dette kursus vil du få indsigt i hvordan kunstig intelligens påvirker cybersikkerhed – både som værktøj og trussel. Kurset giver dig en praktisk og teoretisk forståelse for hvad AI er, hvordan trusselsaktører anvender AI og de sårbarheder, der findes i AI-løsninger. Du får en introduktion til de grundlæggende begreber inden for AI og cybersikkerhed, og fokuserer på, hvordan AI kan implementeres sikkert i organisationer.
Du får indsigt i sårbarheder i AI-løsninger og lærer at identificere og afhjælpe potentielle risici gennem praktiske øvelser og cases. Kurset giver dig dermed bedre forudsætninger for at kunne implementere AI sikkert i netop din organisation.
Ved at analysere hvordan trusselsaktører udnytter AI, får du en dybere forståelse for trusselsbilledet. Vi giver dig også en forståelse for de faldgrupper, der kan eksistere i anvendelse af AI på forskellige måder i organisationer.
Format og opbygning
Kurset foregår som en fysisk session i IDA’s lokaler i København, hvor du undervejs kan stille spørgsmål og få konkret vejledning. Kurset vil også blive afholdt i Aarhus i oktober 2026. Efter den faciliterede undervisning får deltagerne to måneders adgang til en online platform med yderligere teoretisk og praktisk materiale, baseret på samme problemorienterede tilgang.
Kurset vil starte med et kort oplæg af en af vores eksperter, hvor emner som fx teknologien bag AI og chatbots, AI-systemer og arkitekturer og trusselsaktørernes anvendelse af AI gennemgås.
Herefter vil du få praktisk erfaring med at anvende og analysere etablerede AI-løsninger, inden du skal prøve kræfter med at udfordre en AI i et sikkert, virtuelt hacker-laboratorium.
Torsdag den 3. september 2026, kl. 09.00 – 16.00
IDA, Kalvebod Brygge 31, 1560 København
Det får du ud af at deltage:
- Viden om AI og dets relation til cybersikkerhed
- Indsigter i trusselsaktørernes udnyttelse af AI
- Forståelse for sikkerhed ifm. den potentielle udnyttelse af AI-implementeringer
- Evnen til at identificere og afhjælpe sårbarheder i AI-løsninger
- Væsentlige overvejelser i relation til sikker AI-anvendelse i organisationer
- Praktisk, hands-on læring i og med cybersikkerhed.
Forberedelse og forhåndsviden
Deltagelse i kurset kræver ingen forhåndsviden og forberedelse. Det eneste du skal er, at møde op med din PC, din oplader og din nysgerrighed.
Certifikat og videre udvikling
Du vil efter kurset modtage et kursuscertifikat, og får efterfølgende adgang til den online læringsplatform i to måneder, hvor du kan fortsætte din læringsrejse.
Pris
Er du medarbejder i en privat virksomhed med under 250 medarbejdere, kan du få halv pris på kurset i regi af initiativet Cybersikker Virksomhed med støtte fra Industriens Fond.
Pris uden fondsstøtte: 7.300 kr. excl. moms
Pris med 50 % fondstøtte: 3.650 kr. excl. moms.
Kurset afholdes også i Aarhus den 20. oktober 2026.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om Cybersikker Virksomhed eller de enkelte kurser, er du velkommen til at kontakte Troels Johansen for yderligere information.

