CIO-anbefalinger til den hybride arbejdsplads

Verden har forandret sig og er blevet mere hybrid. Det stiller helt nye krav til virksomhedernes organisation, it-infrastruktur og ikke mindst CIO’en.

CIO-anbefalinger til den hybride arbejdsplads

IT-Branchens CIO Transformation Board har udarbejdet en praktisk tjekliste, så du kan se, om du har styr på den hybride arbejdsplads.

Under COVID-19 arbejdede 48% af danskerne online og hjemmefra. Et skifte der for altid vil forandre, måden vi arbejder på.

Nogle medarbejdere kan ikke vente med at komme tilbage, mens andre har fundet ud af, at de helst vil arbejde hjemmefra. I hvert fald nogle gange om ugen.

2/3 af danskerne siger således, at de også efter coronakrisen gerne vil have helt eller delvis mulighed for at arbejde remote efter coronaen.

At så mange danskere fortæller, at de både vil have mulighed for at arbejde på kontoret og hjemmefra, betyder også, at virksomhederne må tage et opgør med den måde, de arbejdede på før, men også i forhold til den måde de var nødt til at arbejde på under coronaen.

Desværre har 68% af virksomhederne ikke en plan for, hvordan de skal få den hybride hverdagen til at fungere. Det bliver i høj grad CIO’en rolle at definere dette.

En ny verden for CIO’en

I en mere og mere digital hverdag – og især under coronaen – oplever mange CIO’s, at deres rolle har forandret sig markant.

3 ud af 4 CIO’s siger f.eks., at deres rolle er blevet bredere, at deres ansvar er blevet større og at de har fået mere indflydelse på topledelsens beslutninger under COVID-19.

CIO’ens rolle som den kosteffektive leder af virksomhedens it-infrastruktur har ganske enkelt flyttet sig. I dag kigger topledelsen i langt højere grad mod CIO’en, når man taler om virksomhedens strategi, forretningsmæssige transformation, kultur og processer, for at få svar på fremtidens løsninger på disse områder.

I en post-coronatid, hvor medarbejderne skal tilbage på arbejdet, ligger der derfor også en opgave for CIO’en i at sætte retningen for den hybride arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere ved, hvad der forventes af dem.

CIO’ens tjekliste til den hybride arbejdsplads

Der er tre større strategiske områder, som CIO’en både kan og bør påvirke omkring fremtidens hybride arbejdsplads:

IT-Branchens CIO Transformation Board

Med CIO Transformation Boardet samler IT-Branchen de mest visionære CIO’s fra Danmarks store og mellemstore virksomheder. CIO’s fra virksomheder hvor digitalisering udgør en strategisk del af forretningen – men hvor man også vil mere end blot at digitalisere forretningen.

Du kan læse mere om CIO Transformation Board her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *