PSD2-festen er forsinket

1. januar 2018 trådte EU’s PSD2 i kraft. Et direktiv der fjerner bankernes monopol på kundernes betalingsinformationer og -tjenester, og som skal åbne døren for nye fintech virksomheder og services. Men festen er forsinket.

Med PSD2, eller Revised Payment Service Directive 2 (EU) 2015/2366 som det så mundret hedder, indfører EU en række regler, der gør det lettere at tilbyde betalingstjenester inden for EU – også selvom man ikke er en bank.

Det har vi skrevet lidt om tidligere, men hovedessensen er, at bankerne nu skal give adgang til deres kunders kontoinformationer.

Med kundernes betalingsdata- og kontoinformationer får fintech-virksomheder nu mulighed for at tilbyde nye services og ydelser som f.eks. en samlet budgetoversigt eller mulighed for at stå for kundens månedlige transaktioner på tværs af konti i forskellige banker.

En mulighed der skal få det finansielle marked til at blomstre med nye aktører og give innovative og bedre services til både virksomheder og forbrugere.

Manglende API’er forsinker festen

1 ½ måned efter at PSD2 officielt trådte i kraft, er der dog ikke sket meget. Det skyldes hovedsageligt, at man i EU ikke har kunnet blive enige om en fælles standard for det API, der skal gøre det muligt for andre virksomheder at få fat i kundernes bankdata.

Bl.a. har Danske Bank meldt ud, at de første begynder at teste på deres eget API i starten af 2018. Samtidig mener man nu fra EU-siden, at det først er realistisk at implementere en fælles standard i slutningen af 2019.

”Et API er lidt ligesom en stikkontakt. Uden den får du ikke strøm til dit produkt. Og mens man venter på en fælles standard for stikkontakten, så udvikler nogle banker deres egen, mens andre slet ikke har nogen standard. Og det gør det svært at komme i gang for nye spillere,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

For mange opstartsvirksomheder, der har set en forretningsmulighed i fintechverdenen, betyder det svære valg.

Skal de vente næsten to år på en fælles API eller skal de integrere med flere forskellige egenudviklede API’er fra forskellige banker. Og hvad betyder det for deres kommende services, at flere banker pt. slet ikke tilbyder et API?

Finanstilsynet har åbnet for ansøgninger om tilladelse som udbyder af betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester, men de manglende eller forskellige API’er forsinker processen.

En ting er dog sikkert. Ikke alle banker er lige på trapperne med et API. Da PwC i 2017 spurgte en lang række europæiske banker om, hvor langt de var nået, svarede 38%, at de stadig var i gang med de indledende vurderinger.

Blot 9 % var gået i gang med at implementere kravene.