Sundhedsreformen, som blev præsenteret i sidste uge, har længe været på trapperne.
Og med et udspil fyldt med digitale tiltag og initiativer, var der derfor god grund til, at IT-Branchens Policy board for digital sundhed havde inviteret KL’s direktør for sundhed og digitalisering Christian Harsløf, samt Klaus Larsen, it-direktør i Region Nordjylland forbi for at drøfte sundhedsreformens digitale muligheder og udfordringer.
Du kan læse hele Aftale om Sundhedsreform 2024 her.
Øget centralisering er ikke svaret på alt
Et af de centrale argumenter for sundhedsreformen er, at sundhedsvæsenet står over for det ”dobbelt demografiske pres”.
Det betyder, at vi ikke bare bliver færre på arbejdsmarkedet og dermed kommer til at mangle ansatte på især pleje- om omsorgsområderne, men at vi også bliver flere ældre og flere der skal leve med sygdomme i mange år.
Hvor man i gamle dage først kom på sygehuset, når man var alvorlig syg, og forlod det igen når man var rask, lever flere og flere danskere med kroniske og livslange sygdomme, hvilket betyder flere løbende besøg i sundhedsvæsenet.
En rutine der kan være svært at fastholde, hvis man har langt til de store regionssygehuse eller ikke er så mobil.
KL’s direktør Christian Harsløf, der har ansvar for både sundheds- og digitaliseringsområdet, var forbeholden for det nye reformudspil, som foreslår en yderligere centralisering af sundhedsvæsenet på flere områder.
F.eks. anbefaler aftalepartierne bag sundhedsreformen, at man opretter et fælles ”Center for Sundhedsinnovation”, der får til opgave at udvikle og udbrede nye sundhedsløsninger og infrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet.
Her var KL er bekymrede for, at centraliseringen kunne ende med at hæmme innovationen, som typisk sker tæt på driften. En bekymring som IT-Branchen deler.
Innovationen skal netop komme ude lokalt, hvor man er tæt på patienter og pårørende og tager udgangspunkt i deres hverdag. Omvendt kan en centralisering være med til at skubbe de gode løsninger, som måske i dag blot findes i enkelte kommuner eller på få hospitaler, mere bredt ud, så flere får glæde af dem.
Så der er både styrker og svagheder ved en centralisering.
På mødet var man dog enige om, at centralisering bør ske, hvor der er klare stordriftsfordele, men at man samtidig skal anerkende, at de bedste idéer ofte opstår lokalt.
Derudover hilste KL retten til digitale sundhedstilbud velkomment som et positivt element af reformen, ligesom de også så positivt på de bedre muligheder for behandling i eget hjem, som digitale løsninger kunne give.
For hvis det gøres rigtigt, så kan digitalisering, f.eks. videomøder, være afgørende for at sikre en lige adgang til sundhedsvæsenet uagtet om man bor tæt på eller langt fra et sygehus.
Datadeling er vigtig i sundhedsvæsenet
Et af de andre punkter, der blev diskuteret på mødet, var muligheden for at dele data på tværs af regioner, sygehuse og kommuner.
Klaus Larsen, it-direktør i Region Nordjylland fremhævede bl.a., at bedre datadeling kan skabe smidigere behandlingsforløb og samtidig understøtte innovation og forskning til glæde for både patienter og virksomheder.
Det var på mødet generelt enighed om, at der var klare fordele, hvis man samtidigt kunne styrke sundhedsvæsenets primære formål (behandling, diagnostik mv) og et sekundære formål (forskning og innovation), og danske virksomheder kunne anvende sundhedsdata i højere grad, end de kan i dag.
Generelt savnede IT-Branchen dog, at arbejdet med en fælles dataplatform bliver kommunikeret klarere, så der ikke opstår forventninger eller bekymring monopoldannelse ved etablering af én stor database.
Her kan du læse mere om IT-Branchens holdning til sundhedsreformen.
1 svar
308kjs